Sådan behandler danske app-udviklere dine data

Mens udenlandske apps er blevet kritiseret for at videresende oplysninger om dig til andre virksomheder, så virker de danske udviklere til at have styr på dine data.

Artikel top billede

Læs også: Android- og iPhone-apps på kant med dansk lov

Flere udenlandske apps indsamler oplysninger om din telefons identifikationsnummer, lokation og i nogle tilfælde endda køn og alder, og sender disse oplysninger videre til reklamevirksomheder.
Det fandt Wall Street Journal ud af, da de testede 101 apps til iPhone og Android.

Ud af de 101 apps, som finansavisen undersøgte, sendte 56 af dem telefonens identifikationsnummer videre til andre firmaer uden brugerens godkendelse.

47 sendte data om, hvor telefonen befandt sig, og fem videresendte alder, køn og andre personlige detaljer.

Danskerne har styr på det

Den manøvre kan være på kant med den danske persondatalov, forklarede Søren Sandfeld Jakobsen lekor og ph.d. ved juridisk institut på CBS

Det ser dog ud til, at de danske app-udviklere har bedre styr på dine data.

Computerworld har udvalgt fire tilfældige apps blandt de mest populære i Danmark og hørt folkene bag, hvilke oplysninger de indsamler, og hvad de bruger dem til.

En af apps'ne er eTilbudsavis, der er lavet af to unge iværksættere fra Aalborg ved navn Christian Birch og Morten Bo.
eTilbudsavis har samlet alle tilbudene fra danske supermarkeders tilbudsaviser og gjort dem søgbare. Det betyder, at du for eksempel kan søge på cola og finde de bedste tilbud i nærheden af dig.

For at gøre det muligt indsamler app'en en række data om brugeren. For det første telefonens identifikationsnummer for at kunne måle hvor mange unikke søgninger, der er gennem applikationen.

Et identifikationsnummer er unikt, men kan ikke spores tilbage til et navn. Det kan på mange måder sammenlignes med en ip-adresse, når du søger på nettet.

Derudover indsamler app'en også oplysninger om lokation for at kunne lave lister over Top25-tilbud i dit nærområde.

Køn og alder

Men ud over disse detaljer bliver der også indsamlet nogle mere personlige oplysninger.

"Vi indsamler - som det fremgår tydeligt ved åbning af app'en første gang - køn og alder for på sigt at kunne tilbyde mere relevante søgeresultater. Bemærk, at denne fede funktion ikke fungerer "live" endnu, men snart kommer. Dette er desuden frivilligt at indtaste," forklarer Christian Birch.

For eksempel vil mænd være mere tilbøjelige til at være interesseret i øl end kvinder, og unge vil ligeledes hellere se på tilbud, der passer til dem.

Disse informationer bliver dog ikke sendt til reklamenetværk eller andre virksomheder, men bruges kun internt.

Informationer bliver dog samlet i anonymiserede statistikker, så app-udviklerne kan fortælle supermarkeder, hvor mange der har set deres tilbud og så videre.

På næste side kan du læse om flere af de danske apps Computerworld har forhørt sig om.

Det skal dog bemærkes, at vi ikke som Wall Street Journal har haft mulighed for at efterprøve om applikationerne reelt sender oplysningerne videre. Det er dermed kun app-udviklernes ord for det.

Læs også: Android- og iPhone-apps på kant med dansk lov

Det gør de danske apps

Moodagent
Hvilke informationer indsamles der?
Moodagent har adgang til de informationer, som telefonen selv sender ud. Det inkluderer lokation, OS, telefonmodel samt et unikt identifikationsnummer, som ikke på nogen måde kan spores tilbage til brugeren (En forvanskning af IMEI-nummeret, som ikke kan føres tilbage til originalen).

Desuden skal vi bruge metadata om musiknumrene og de slider-settings, som knytter sig til musikken for at få systemet til at kommunikere med vores backend.

En af vores største kunder er Nokia, hvis politik om beskyttelse af persondata er blandt markedets mest restriktive. Moodagent følger denne standard på alle platforme, og vi har således ikke adgang til nogle som helst personlige informationer om vores brugere.

Hvad bruges disse informationer til?

At skabe en hurtig og gnidningsfri oplevelse af Moodagent samt til intern statistik.

Sendes disse informationer til andre virksomheder?

Nej

Har i offentliggjort en privatlivs-politik, og hvis ja, hvor er den tilgængelig?

http://www.moodagent.com/about/privacy

Den findes dog ikke i app'en

eTilbudsavis
Hvilke informationer indsamles der?

Identifikationsnummer, lokation, samt brugeren spørges om køn og alder første gang app'en åbnes.

Hvad bruges disse informationer til?

Vi indsamler - som det fremgår tydeligt ved åbning af app'en første gang - køn og alder for på sigt at kunne tilbyde mere relevante søgeresultater. Dette er desuden frivilligt at indtaste. Bemærk, at denne fede funktion ikke fungerer "live" endnu, men snart kommer. 

For eksempel vil kvinder oftere end mænd se Pampers bleer end Heineken øl og vice versa. Det samme gør sig gældende for alder, hvor unge mennesker hellere vil se Cult Shaker end Carlsberg specialøl.

Vi indsamler lokation for meget snart at kunne basere vores Top-25-tilbud og søgninger på dit nærområde. Det er rigtig spændende og betyder, at du kan se hvilke tilbud og søgninger, der hitter i nærheden af dig. Lidt ligesom mest populære "tweets" i dit nærområde og så videre.

Vi indsamler telefonidentifikationsnummer for at kunne måle, hvor mange unikke søgninger vi har gennem applikationen til intern analyse for løbende at kunne forbedre vores applikationer.

Derudover kan telefonidentifikationsnummeret ikke bruges til noget som helst andet end at måle "uniqueness" - du kan ikke kæde personer og IDs sammen.

Sendes disse informationer til andre virksomheder?

Disse informationer sendes ikke til reklamenetværk eller lignende. Vi bruger informationerne til intern analyse, således at vi kan forbedre søgeresultater over for forbrugerne.

Har i offentliggjort en privatlivs-politik, og hvis ja, hvor er den tilgængelig?

Vores privatlivspolitik er selvfølgelig offentlig og findes på http://etilbudsavis.dk/privatlivspolitik/

Den findes dog ikke i selve app'en

MitKBH
Hvilke informationer indsamles der?
Ingen

Hvad bruges disse informationer til?

-
Sendes disse informationer til andre virksomheder?
-
Har i offentliggjort en privatlivs-politik, og hvis ja, hvor er den tilgængelig?
Irrelevant

Danmarks aviser

Hvilke informationer indsamles der?
Ingen

Hvad bruges disse informationer til?

-
Sendes disse informationer til andre virksomheder?
-
Har i offentliggjort en privatlivs-politik, og hvis ja, hvor er den tilgængelig?
Irrelevant

Annonceindlæg fra Computerworld

Digital suverænitet kræver mere end strategier

Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Statens IT

It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS