Sådan kan Danmark spare milliarder med din it-hjælp

Det Digitale Råd påpeger, at Danmark kunne spare otte milliarder kroner og yde bedre borgerservice, hvis den offentlige sektor tillod at få hjælp fra borgerne.

Artikel top billede

Danskerne er i kontakt med det offentlige ikke færre end 250 millioner gange om året, hvoraf den fysiske kontakt i et borgerservicecenter eller på rådhuset fylder klart mest.
 
Det tal kan skæres drastisk ned og samtidig gøre borgerservicen væsentlig smartere, mener Det Digitale Råd.
 
Rådet har i dag præsenteret en plan for, hvor meget man kan spare med digitale selvbetjeningsløsninger.
 
"Vi peger i vores debatoplæg fra Det Digitale Råd på, at den offentlige sektor kan spare otte milliarder kroner årligt uden, at det ville gå ud over serviceniveauet ved at erstatte fysisk kontakt med digitale selvbetjeningsmuligheder. Det er et betydeligt potentiale, som man bør tage alvorligt", fortæller Martin Lippert, medlem af Det Digitale Råd og direktør for TDC Erhverv i en pressemeddelelse fra rådet.
 
Svarer til at have en bankbog
Direktør i Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth, er også medlem af rådet, og han peger på, at det fysiske fremmøde kan sammenlignes med besøg i banken med bankbogen i hånden i det 20. århundrede.
 
"Det er formodentlig de færreste af os, der synes, vi har fået en dårligere service ved brug af nettet på blandt andet det område," udtaler Jørgen Bardenfleth i pressemeddelelsen med henvisning til, at de meget populære netbanker har givet kontakten med privatøkonomien en høj grad af frihed og fleksibilitet.
 
Det offentlige mangler viden
Den grad af frihed og fleksibilitet møder man til gengæld ikke i den offentlige sektor, hvor Det Digitale Råd har analyseret sig frem til, at myndighederne mangler konkret viden om sine brugere, og derfor handler på mavefornemmelser frem for fakta. 
 
Derudover arbejder de offentlige myndigheder usystematisk med kanalstrategier som eksempelvis selvbetjening, telefonisk, mail-mæssig eller fysisk kontakt.
 
Det bliver ikke bedre, når den offentlige sektor ifølge Det Digitale Råd samtidig holder fast i "papirservice" i forbindelse med eksempelvis lægeskift og flytning.
 
"I Det Digitale Råd mener vi, at tiden er inde til, at den offentlige sektor for alvor satser på at modernisere kontakten til borgerne. En dedikeret indsats vil ikke alene medføre bedre service over for borgerne, men også udnytte den offentlige sektors ressourcer langt bedre," fortæller Lars Monrad-Gylling, medlem af Det Digitale Råd og administrerende direktør i KMD i pressemeddelelsen.

Annonce

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S