Da den aldrende mediemogul Rupert Murdoch i sommeren 2005 betalte knap fire milliarder kroner for det sociale netværkssite MySpace, lignede det en guldrandet forretning.
Web 2.0-begrebet skyllede ind over nettet, bølgerne fra den første dot.com-boble var efterhånden blæst væk, og brugerne væltede ind på MySpace.
Nu var tiden inde til at lade internetbefolkningen være sociale online, og bagmænd som Murdoch skulle spinde guld på vores iver efter at kommunikere på nettet.
MySpace oplevede da også i de efterfølgende år sin storhedstid med op mod 115 millioner aktive brugere indtil foråret 2008, hvor det jævnaldrende Facebook-site vippede MySpace af førersædet som community-kongen.
Det blev startskuddet til et fald fra tinderne for MySpace, der siden kæmpede med pædofil-sager, massefyringer, faldende indtægter og konstante redesigns som følge af, at Facebook-æraen for alvor var indledt.
Mens MySpace gik fra raketvækst til dødsspiral, købte Google videositet Youtube for knap 10 milliarder kroner (eksklusiv søgsmål for brud på ophavsretten i milliardklassen). Og søgegiganten har endnu ikke fundet den klare opskrift på video-guldet.
VoIP-tjenesten Skype blev solgt til eBay for 16 milliarder kroner, hvilket et par år senere viste sig at være et par milliarder i overkanten.
Også den dødsrallende web-gigant AOL måtte smide milliarder på gulvet, da selskabet først købte online-community'et Bebo for 4,2 milliarder kroner, men siden solgte Bebo igen for et beløb, der angiveligt skulle ligge langt under 100 millioner kroner.
Hvad er det værd?
Historierne om succesrige sociale web-selskabers pauvre forretningspotentialer er mange.
Og MySpace-eventyret med den måske snarlige og ulykkelige slutning viser med al tydelighed, at selv for en gennemrutineret forretningsmand som Rupert Murdoch kan en investering i dot.com-branchen på tre-fire milliarder kroner alligevel køre helt af sporet.
For nyligt blev overmanden, Mark Zuckerbergs Facebook, så vurderet til at være 285 milliarder kroner værd.
Lillebror Twitter anslås til at være 55 milliarder kroner værd, mens det kun to år gamle sociale handelssite Groupon nærmer sig en markedsværdi på 80 milliarder kroner.
Spil-firmaet Zynga med sine sociale casual games kan glæde sig over at være omkring 55 milliarder kroner værd, efter en venture-investering på tre milliarder kroner fra fra blandt andre T.Rowe Price og Fidelity Investments.
Lugter disse markedsvurderinger lidt af kunstigt oppustede værdier?
Boblen bobler i baggrunden
Professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitets Økonomisk Institut er ikke i tvivl, når han bliver forelagt markedstallene for de sociale web-virksomheder.
"Med afsæt i de imponerende prissætninger på de sociale sites, så er der helt klart et marked for sociale medier med et højt prisleje. Men vi er uden tvivl på kanten af en it-boble, fordi det er tankevækkende, at så mange lignende services simultant kan skyde så kraftigt i vejret," forklarer Philipp Schröder til Computerworld.
"De høje markedsvurderinger kan være rigtige nok for den enkelte virksomhed bedømt ud fra ting som nuværende brugertal, vækst og omsætning. Men hvis man glemmer det store billede med, at der også er rigtig mange lignende produkter og konkurrenter på markedet, så er markedsvurderingerne oppustede."
Han forklarer sin vurdering med, at brugernytten ved netværkssite er fuldstændig afhængig af, hvor mange mennesker, der findes på et socialt site.
"Har brugerne reelt brug for at være på fem slags Facebooks, selv om der er nuanceforskelle? Næppe. Så når markedet bliver mere modnet, vil vi uden tvivl se en konsolidering, og det er en af hovedingredienserne i en boble. Det har vi blandt andet også set med søgemaskinerne, selv om de ikke var helt ens til at starte med," siger Philipp Schroder.
At der konstant kommer flere mennesker på nettet, har ifølge Århus-professoren ingen betydning.
"Vi så eksempelvis i kampen mellem VHS og Betamax, at Betamax blev smidt ud af markedet efter få år på trods af teknisk overlegenhed. Det er nemlig karakteristisk for et marked, at der kun kan være en dominerende spiller. Spørgsmålet er så, om Facebook bliver det eneste Facebook-produkt i sidste ende," vurderer Phillipp Schröder.
Grow baby, grow
Professoren forklarer, at de vilde markedsvurderinger og håbet om fremtidige afkast er skabt ud fra en utopi om evig vækst.
"Brugerne, markedet og diverse investorer har historisk svært ved at skelne mellem organisk vækst og vækstpotentiale. Det, vi ser nu, er, at teknologien giver en masse muligheder til en masse firmaer for at vokse. Men det er en positiv engangsforestilling, viser erfaringerne fra alle andre industrier," forklarer Phillip Schröder, der har svært ved at forestille sig, at noget lignende ikke skulle ske inden for sociale sites.
"Markedet for sociale sites vil også konsolidere sig. Lige nu er der dog plads til mange selskaber, der kan vokse så længe, der kommer nye kunder til. Men derefter kommer konsolideringsfasen, hvor der kun er plads til få, gode selskaber," forklarer Philipp Schröder.
Han ønsker ikke at spå om, hvornår boblen brister, og hvem der kommer til at stå tilbage som vindere.
"Spørg mig igen om to år," griner professoren.
