Artikel top billede

Derfor er MySpace ved at falde helt fra hinanden

Det skrantende sociale netværk vil måske blive solgt billigt, efter halvdelen af medarbejderne er blevet fyret.

Computerworld News Service: MySpace var engang pioner og et skinnende eksempel inden for sociale netværk, men analytikerne spekulerer nu over, hvem der kunne tænkes at ville købe det trængte website.

Og hvis nogen køber det, hvad kan de så bruge det til? Der bliver stillet mange spørgsmål om MySpaces skæbne, efter News Corp., som ejer det sociale netværk, har gennemført en større omstrukturering, der inkluderer nedskæring af 500 job på verdensplan eller omkring 47 procent af arbejdsstyrken.

Kort efter disse fyringer blev offentliggjort, fortalte talskvinde for MySpace Rosabel Tao til nyhedsbureauet Bloomberg, at News Corp. overvejer sine valgmuligheder heriblandt at sælge sitet, fusionere eller udskille det i et datterselskab. News Corp. købte MySpace i 2005 for knap 3,3 milliarder kroner.

"News Corp. evaluerer naturligvis alle tre valgmuligheder, så det vil kun tiden vise," siger Brad Shimmin, der er ledende analytiker hos Current Analysis.

"Det er dog min forventning, at MySpace vil blive udskilt i et datterselskab, i hvad News Corp. - eller en potentiel ny ejer - håber, er et nærliggende og endnu urealiseret marked, som ikke er i direkte konkurrence med Facebook."

Må ikke være det samme som Facebook

Det ville være en god idé at sørge for, at MySpace ikke konkurrerer direkte med Facebook, tilføjer Shimmin. Facebook er blevet verdens dominerende sociale netværkssite med over en halv milliard brugere og mainstream-mediernes udelte opmærksomhed.

Det er ikke længe siden, MySpace var det førende sociale netværk og tiltrak både tweens og teenagere. Så fik Facebook bedre fodfæste og MySpaces status begyndte at glide ned på en mere og mere fjern andenplads.

Halvvejs gennem 2009 overgik Facebook officielt MySpace med flere unikke besøgende i USA og på verdensplan.

Så i november 2010 erkendte MySpace tilsyneladende sit nederlag med offentliggørelsen af en "mashup" med Facebook. Denne mashup er grundlæggende set en forbindelse mellem de to sites, der gør det muligt for brugerne at portere data fra deres Facebook-profiler, så indhold herfra kan fylde ud på deres MySpace-profiler.

"Det tjener som en påmindelse om, at vi som brugere er meget omskiftelige og let vil bevæge os videre til det næste, der bliver populært," påpeger Rob Enderle, der er analytiker hos Enderle Group. "Jeg er sikker på, at det er noget, der kan give Facebooks chefer søvnløse nætter."

Tvivler på god pris

Han bemærker også, at det er muligt, at MySpace simpelthen er for svækket til at kunne sælges til en anstændig pris.

"Det virker som et kæmpe spild bare at lukke det ned, selvom det tilsyneladende er den kurs, de er på," vurderer Enderle, som bemærker, at Google måske kunne være en køber, da der har været rygter om, at virksomheden forsøger at opbygge sit eget sociale netværk.

"Men Google bryder sig ikke om beskadigede varer, så her vil man heller ikke betale særlig meget for det," vurderer Enderle.

Han tilføjer, at Facebook måske vil være interesseret i et slagtilbud på MySpace om ikke andet så for at flytte brugerne over til Facebooks netværk.

Shimmin tvivler dog på, at Facebook bekymrer sig om MySpaces tilbageværende brugerbase eller dets partnere og teknologi. I stedet kan det tænkes, at Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, vil købe MySpace alene for at lukke det ned, så andre ikke køber det og bygger det op igen.

"Markedet for sociale netværkssites til forbrugere er ekstremt omskifteligt med en notorisk illoyal brugerbase," forklarer Shimmin. "Enhver mulighed for at fjerne en mulig fremtidig trussel bør overvejes."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere