Læs også:
Dansker: Kan tjene enorm formue på energiberegner
Sådan tjener du millioner på offentlige data
Et af Danmarks råstoffer er data. Nærmere betegnet offentlige data.
For den offentlige sektor ligger ind med klynger, dynger og bunker af data om danskerne, som er efterspurgte af erhvervslivet og applikationsudviklere, der kan bruge data til udviklingen af specifikke apps.
Den slags apps kan du se eksempler på her.
De helt store pengeposer ligger dog gemt i erhvervslivets tørst efter at få adgang til offentlige data om danskerne. Tidligere har analysehuset Gartner anslået, at der er et markedspotentiale på 600 millioner kroner for offentlige data. Men det beløb skal snarere ganges med 50 for at være rigtigt.
For IT- og Telestyrelsen har med hjælp fra konsulentfirmaet Zangenberg & Company spurgt seks forskellige brancher om deres ønsker til at suge offentlige ikke-personhenførbare data i sig for at kvalificere potentialet i rapporten Kvantificering af værdien af åbne offentlige data.
På baggrund af branchernes tilbagemeldinger kan regnedrengene i IT- og Telestyrelsen konkludere, at der er et indtjeningspotentiale på helt op mod 25 milliarder kroner på udleveringen af offentlige data til det informationssultne erhvervsliv.
Energisektor har størst potentiale
Det største potentiale ligger i energisektorens besvarelser, som Computerworld tidligere har skrevet om.
Her regnes der med et indtjeningspotentiale på mellem fire og 20 milliarder kroner i byggebranchen, hvis energisektoren fik adgang til en lang række data om husene og husejernes økonomiske, geografiske og familiemæssige baggrund til brug i blandt andet byggebranchens markedsføring.
I den mere kontroversielle afdeling ligger svarene fra den farmaceutiske industri, hvor adgangen til patientdata og information om medicinforbrug er de mest eftertragtede datasæt. Her er især identificering og udvælgelse af patienter til de tidlige faser af de kliniske forsøg for nye lægemidler i høj kurs.
"Jo bedre man er til at udvælge forsøgspersoner, desto større er sandsynligheden for, at man tidligt opdager, at man ikke skal fortsætte et meget bekosteligt klinisk testforløb. Besparelsen, hvis man blot kan stoppe et lægemiddel inden den mest bekostelige 'Fase 3', løber op i adskillige milliarder kroner," lyder det i rapporten fra Zangenberg & Company.
Pas på privatlivet
Som for energisektoren og stort set alle de andre brancher er der i medicinalindustrien ekstrem mange og vigtige juridiske, etiske og principielle overvejelser, hvis ikke pengesækkene skal veje tungere end beskyttelsen af borgernes privatliv.
"Under hvilke restriktioner skal lægemiddelindustrien i givet fald have adgang, og nøjagtig hvordan kan de anvende disse data?" lyder spørgsmålene blandt andet i rapporten angående medicinalindustriens ønsker til offentlige data.
Inden for bank- og forsikringsbrancherne er der også mange overvejelser om, hvordan data skulle kunne udleveres uden at sætte privatlivets fred på spil.
Det drejer sig blandt andet om, at der i nutidens banksektor foregår et samarbejde med Skat om at give bankerne adgang til kunders løn- og pensionsdata fra det statslige eIndkomst-register. Den adgang kræver kundens samtykke. For at få mere detaljerede oplysninger om kunderne samt strømline forretningsgangen, så ønsker bankerne ønsker en udvidet adgang, hvor data kan hentes løbende.
"Der er en række helt principielle overvejelser der skal tages i forbindelse med bankernes eventuelt øgede adgang til data, herunder rækkevidden af et samtykke og kundernes reelle mulighed for at nægte samtykke," lyder det i rapporten.
Ikke færdigt arbejde
Rapporten Kvantificering af værdien af åbne offentlige data gør en dyd ud af at skrive, at de potentielle milliardbeløb ikke er det endelige regnskab - tallene er grov-estimater.
"Analysen kan ikke på nogen måde give et fyldestgørende og endeligt billede af potentialet, al den stund at en del af potentialet først vil materialisere sig, når innovative virksomheder for alvor begynder at anvende tilgængelige data på nye måder," står der blandt andet i Zangeberg & Companys rapport.
Samtidig erkender både Zangenberg & Company og IT- og Telestyrelsen, at flere af de efterspurgte data er kontroversielle forespørgsler, der er på kanten af loven eller stritter imod en række traditioner vi har i Danmark.
"Denne rapport præsenterer potentialer og barrierer, og lægger således op til en diskussion af, hvilke offentlige data der kan og bør stilles til rådighed for hvem og hvordan," lyder det i rapporten, som kan downloades her.
