Læs også:
Dansker: Kan tjene enorm formue på energiberegner
Sådan tjener du millioner på offentlige data
Der er penge i energibesparelser. Mange penge.
Og her kan de mange offentlige datasæt om bygningers energiforbrug som eksempelvis tinglysningsdata, tilstandsrapporter og energiforbrug kombineret med demografiske data som indkomstniveau og uddannelsesniveau blive en guldgrube for Danmark.
Det viser en kommende rapport fra IT- og Telestyrelsen, som rammer gaden om cirka to uger.
Rapporten handler om, hvor stort potentialet er, hvis man i langt højere grad end nu kan få offentlige, åbne data ud over rampen.
Indtil videre har de offentlige data været vurderet til at være milliarder værd for samfundsøkonomien, men nu sætter IT- og Telestyrelsen med hjælp fra konsulentfirmaet Zangenberg & Company for første gang kroner og ører på milliardpotentialet baseret på udtalelser fra el-sektoren.
"Anvendes tal fra Klimakommissionen, vurderes det samlede markedspotentiale for hele værdikæden for energiforbedrende foranstaltninger at være mellem 4 og 20 milliarder kroner om året for den danske byggeindustri og andre spillere," lyder det blandt andet i den kommende rapport.
Målret markedsføringen
Det store spænd i potentialet for isolering, intelligente varmesystemer og jordvarmeanlæg med videre skyldes, at tallet er destilleret fra en rapport fra Risø/DTU, som medtager beregninger foretaget af seniorforsker og civilingeniør Bjarne Wittchen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
"Ifølge Wittchen (2009) kan der samlet spares cirka 23 procent af energibehovet til rum og vandvarme med tiltag, der kan betales tilbage over 15-25 år. Den totale omkostning vil være 38 milliarder kroner, hvis tiltagene gennemføres i forbindelse med andre renoveringsarbejder. Omkostningen stiger dog til 198 milliarder kroner, hvis alle anlægsomkostninger skal betales af energi-renoveringerne alene," lyder det i rapporten fra Risø/DTU.
Læs også:
Dansker: Kan tjene enorm formue på energiberegner
Sådan tjener du millioner på offentlige data
Disse data drejer det sig om
De nødvendige offentlige data, der skal sættes i spil og bruges, drejer sig dels om bygningsdata, dels om danskernes indkomstniveau og levestandard.
Den sidste type data er relevante i forhold til målrettet markedsføring til de danskere, der har behov og råd til boligforbedringer.
"Det tager i dag fire måneder at bygge en tilfredsstillende stærk salgscase op i forhold til større forbedringstiltag, hvilket medfører for mange rådgivningstimer til at gøre salgsindsatsen rentabel," hedder det i rapporten fra IT- og Telestyrelsen og Zangenberg & Company.
"Nogle energivirksomheder vurderer at kunne opnå en 10 procent effektivitetsforbedring på denne indsats og en langt bedre succesrate, hvis man får adgang til flere data om energiforbrugerne," står der endvidere.
Barrierer for databyggeriet
Den kommende rapport nævner samtidig flere barrierer for at udløse det store potentiale i offentlige data, der altså muligvis er knap 200 milliarder kroner værd set over en 10-årig periode.
Blandt andre den såkaldte Robinson-liste ud fra CPR-registret med personer, der har frabedt sig adresserede reklamer.
Derudover peger Zangenberg & Company på, at virksomheder som Danmarks Statistik og andre "mellemhandlere" med data vil risikere at miste deres markedsgrundlag, hvis for mange data bliver offentligt tilgængelige.
"Disse virksomheder vil skulle revidere deres forretningsmodeller," står der i rapporten.
Derudover er en myndighed som Kort- og Matrikelstyrelsen selvfinansierende, hvilket betyder, at data i flere tilfælde koster penge at få fingrene i.
"For mindre initiativer og navnlig for mindre virksomheder kan disse omkostninger udgøre en begrænsning for kommerciel udvikling og råderum," konkluderer rapporten.
