Tip: Flyt supercomputerne til Island

Ved at flytte det tunge it-isenkram til områder, hvor energien er grøn og prisvenlig, kan regnekraften blive langt billigere end i dag.

Artikel top billede

Et nyt forsøg skal belyse mulighederne for at spare strøm på supercomputere. Det går i alt sin enkelhed ud på at flytte hardware-enhederne til områder, hvor strømmen er billig og grøn, og det er netop, hvad man nu forsøger i et samarbejde mellem Danmark, Island og Sverige.

På Island produceres energi ved at udnytte vand og jordvarme, hvilket gør den meget billigere samt CO2-neutral.

Data, der behandles af supercomputeren, transporteres så gennem det netop opgraderede fiber-netværk, der går mellem USA, Island og Skandinavien.

"Det banebrydende i forsøget er, at moderne internet-teknologi sammen med høje energipriser gør det muligt, og ikke mindst attraktivt, at flytte supercomputerne hen til den næsten gratis strøm på Island," fortæller Rene Belsø, der er centerleder for Danish Center for Scientific Computing (DCSC).

Den er helt gal

I første omgang vil supercomputeren blive anvendt i forskningsmiljøet til tunge beregninger. Men der er et stort potentiale i modellen, der også kan anvendes af det traditionelle erhvervsliv, fortæller Rene Belsø.

"Det giver ingen mening at placere et datacenter i et område, hvor jordpriserne og energipriserne er høje. Det er naturligvis en kontroversiel udmelding, men set fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt er det den rigtige løsning," vurderer han.

"I Barcelona har man eksempelvis bygget en supercomputer i en kirke midt i byen, hvilket er en helt gal placering."

Udflytning er en tendens

Udflytning af software i form af virtualisering har længe været en del af dagsordenen, og flytning af hardware bliver det næste skridt, fordi det er billigere i drift, forudsiger Rene Belsø.
Men det bliver ikke uden problemer.

"Der vil altid være universiteter og virksomheder, der mener, man skal have regnekraften inden for hjemmets trygge rammer. Der er også noget formel 1-agtigt over at have en supercomputer i kælderen. I mange tilfælde giver det mening at have computeren lokalt, men til konsum-computing er et globalt setup ganske udmærket."

Problemløsning

Forsøget skal løbe i tre år, hvor det skal belyse både tekniske og juridiske aspekter i at flytte hardware efter energien.

"Vi er allerede løbet ind i det først problem, fordi det har vist sig, at der lægges islandsk moms på vores løsning, og det er netop sådanne forhindringer, vi skal belyse," lyder det fra Rene Belsø.

Forsøget er et samarbejde mellem Danish Center for Scientific Computing (DCSC), Swedish National Infrastructure for Computing (SNIC), UNINETT Sigma og University of Iceland. Selve hardwaren bliver hostet af Thor Data Center i Reykjavik.

Læs også: Island skal huse kontroversielle data fra hele verden

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank