HP har hovedrengøring: Rydder op i ledelsen

Koncernchef Leo Apotheker foretager i øjeblikket store organisationsændringer i Hewlett-Packard - flere i ledelsen er ude med øjeblikkelig virkning.

Artikel top billede

(Foto: SAP)

Computerworld News Service: Hewlett-Packard har foretaget en række store ændringer i topledelsen - heriblandt afgangen af it-chefen Randy Mott, der forlader virksomheder "med øjeblikkelig virkning".

En anden stor ændring er afgangen af chef for HP's enterprise-division, Ann Livermore, der har været ansat i virksomheden siden 1982.

Hun har været blandt favoritterne som kommende koncernchef for virksomheden og vil fortsat arbejde for HP som medlem af bestyrelsen, oplyses det.

Disse organisationsændringer giver også et peg om hvem, der vil komme til at udgøre kernen i koncernchef Leo Apothekers øverste ledelse hos HP.

Både Dave Donatelli, der er executive vice president for servere, storage, netværk og teknologi-services til enterprise, og Bill Veghte, der er executive vice president for software, som begge rapporterede til Livermore, vil nu rapportere direkte til Apotheker, oplyser HP. Jan Zadak, der er executive vice president for det globale salg, vil også fremover rapportere direkte til koncernchefen.

Der kan være yderligere ændringer på vej, idet Leo Apotheker, der er tidligere koncernchef for SAP, arbejder på at forbedre HP's software- og services-forretninger.

"I vores igangværende arbejde med at accelerere vores fremskridt i forhold til gennemførelse af vores strategi vil vi fortsat foretage de nødvendige ændringer, der strømliner vores drift, øger fokus og agilitet og som positionerer os til succes," udtaler Apotheker i en pressemeddelelse om disse ændringer.

Apotheker blev udnævnt til koncernchef for HP i efteråret 2010.

Andre fra den øverste ledelse får udvidet deres roller. Med en henvisning til markederne i Kina og Indien som afgørende for HP's vækst, bliver Todd Bradley, der er executive vice president for personlige systemer, chef for initiativer med fokus på at udvide HP's markedsandel i Kina, mens Vyomesh Joshi, der er executive vice president for billeddannelses- og printgruppen, bliver chef for lignende initiativer i Indien.

Apotheker hentydede i sidste måned til, at der ville komme til at ske store organisationsmæssige ændringer, da han fortalte investorer under fremlægningen af et regnskab om sine planer om at finde en executive vice president, der skal lede HP's service-forretning, der ellers havde hørt under Livermores enterprise-division.

Livermore "har gjort meget for organisationen," lyder en vurdering fra Crawford Del Prete, der er analytiker hos IDC, og som mener, at hun "meget vel selv kan have ønsket at lave noget nyt," særligt efter at Apotheker ændrede i hendes jobbeskrivelse.

HP foretager også ændringer af sin interne it-ledelse. Virksomheden fjerner rollen som chief administration officer og "udvider sin chief information officers rolle," oplyser HP. Det betyder, at Pete Bocian, der var executive vice president, og Mott, der var CIO, begge forlader HP med øjeblikkelig virkning.

"Virksomheden vil søge efter en efterfølger," oplyser HP, der takker de to tidligere chefer for deres arbejde.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S