CSC: Tag imod HK-overenskomsten eller find nyt job

Interview: De CSC-ansatte bliver fyret, hvis de siger nej til at droppe Prosa og skifte til ny HK-overenskomst, lyder det fra CSC-direktør Carsten Lind.

Artikel top billede

CSC-direktør Carsten Lind. Foto: CSC/Tom Ingvardsen

Læs også:

Arbejdsretten: CSC kan droppe overenskomster

Prosa: Vi er fortsat i konflik med CSC

"De vælger jo så at fortsætte deres karriere et andet sted end hos CSC."

Sådan siger CSC's danske direktør, Carsten Lind, om de Prosa-medlemmer, der ikke ønsker at tage imod tilbuddet om en ny HK-overenskomst. 

Torsdag afgjorde Arbejdsretten, at CSC kan frigøre sig fra de to tidligere overenskomster med Prosa. 

De strejkende og lockoutede medarbejdere vil nu blive tilbudt at tiltræde it-overenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK/PRIVAT under LO.

"Vi har en række medarbejdere, som nu får tilbud om at komme over på HK Privat-overenskomsten plus de forbedringer, vi har lavet i den. Vi håber, at de medarbejdere, der er ude på lockout og strejke, kommer tilbage og vil være med til at skubbe virksomheden fremad. Men er der nogen af dem, som beslutter, at de ikke vil det, så er det deres valg," siger Carsten Lind.

Konflikten er slut 

Han forventer ikke, at der fortsat vil være blokade foran selskabets hovedkvarter på Retortvej i Valby.

"I min optik er konflikten jo slut. Vi har fået en klar afgørelse. Men hvad Prosa vælger at gøre, det må du spørge dem om."

Tror du på, at HK bliver en mere seriøs samarbejdspartner for CSC end Prosa?

"Det tror jeg på, og konstruktionen rundt om den overenskomst er jo tidssvarende i relation til de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for medarbejdere, som er på den overenskomst. Det er hele driveren bagved det her projekt. Vi har et påtrængende behov for at komme på markedsvilkår i forhold til løn- og ansættelsesvilkår."

Hvor meget bedre i kroner og ører er det for CSC, at de ansatte nu ryger over på en HK-overenskomst?

"Det ønsker jeg ikke at give noget tal på, men hvis man tog de tal til indtægt, som Prosa selv har lagt frem i løbet af processen, så svarer det til, at der er en ekstra omkostning for CSC på flere hundrede årsværk, i forhold til hvad markedet betaler for at få udført det samme arbejde. Så det er et ganske stort beløb." 

Tror du, at du får glade CSC-folk tilbage på arbejde?

"Jeg tror, at ligesom vi har haft en strategi og plan for processen op til og under konflikten, så har vi selvfølgelig også en plan om at arbejde videre med vores organisation. Så der er et større organisationsudviklingsprogram, selvfølgelig med tungt fokus på det, som det til syvende og sidst handler om, nemlig vores evne til at skabe værdig hos vores kunder. Så når det her har lagt sig, tror jeg, at det er det fokus og de mange spændende ting, der ligger foran os, som vil optage folk. Så nu må vi se fremad og lægge det her bag os."

Men tror du, at de umiddelbart er glade?

"Du må spørge dem."

Hvis alle siger ja til at komme tilbage, har du så job til dem alle?

"Som udgangspunkt er det sådan, at alle kommer tilbage, så det forventer vi. De medarbejdere, der kommer tilbage, bliver så faset ind på de områder, hvor vi i øjeblikket har eksterne folk til at udføre arbejdet."

Der var tidligere historier fremme med, at der vist nok var nogen, der skulle fyres. Hvornår vil det ske?

"Det har jeg overhovedet ikke nogen kommentarer til. Casen er ikke, at der er nogen, der skal fyres. Casen er her, at vi skal have vores folk tilbage, komme videre og lægge den her konflikt bag os."

Carsten Lind fortæller, at medarbejderne med det samme får et brev om, hvad de skal forholde sig til i forhold til den nye overenskomst.

I praksis vil der gå nogle måneder, før den nye overenskomst endeligt træder i kraft.

Læs også:

Arbejdsretten: CSC kan droppe overenskomster

Prosa: Vi er fortsat i konflik med CSC

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S