Oracle: Google skylder os 14 milliarder kroner

Google skylder Oracle et anseeligt millionbeløb for krænkelser af en stribe af Oracles patenter.

Artikel top billede

Computerworld News Service: En ekspert fra Oracle vurderer, at Google skylder virksomheden knap 14 milliarder kroner for overtrædelser af Java-patenter.

Det kan man læse i de papirer, der blev indleveret til retten i Nordcalifornien i denne uge.

Tallet er imellem de 7,3 og 31,7 milliarder kroner, som Google tidligere har nævnt i sin egen analyse af Oracle-eksperten Iain Cockburns skadesrapport.

Google forsøger at få afvist Iain Cockburns analyse som upålidelig.

Oracle anlagde sag mod Google sidste år med den begrundelse, at styresystemet til mobiltelefoner, Android, overtræder en række Java-patenter, som Oracle opnåede rettighederne til i forbindelse med opkøbet af Sun Microsystems.

Google nægter at have gjort noget galt.

Mere end 10 gange

"Selv den lave ende af Cockburns vurdering er mere end 10 gange så meget som det beløb, Sun Microsystems har tjent om året på Javas licenserings-program og 20 gange så meget som det, Oracle tjente på Java-baserede mobile licenser," skrev advokat for Google, Scott Weingaertner, i et brev tidligere på måneden.

Men i denne uges retspapirer påstår Oracle, at Google benytter sig af en række "fejltolkninger", og at virksomheden gør sig skyldig i at angribe "en stråmand - en ringe og ukorrekt karikatur af professor Cockburns rapport - frem for den metode og analyse, som professor Cockburn rent faktisk anvender."

Iain Cockburns konklusioner er "understøttet af rigeligt med beviser og rimelige set i lyset af parternes indbyrdes kommercielle forhold og de beløb, der er på spil i profitter," står der videre.

Oracle er erstatningsberettiget af en række grunde, heriblandt af annonceindtægterne fra Android-telefoner, står der i papirerne.

Scott Weingaertner afviser det argument i sit brev til retten.

"Værdien af Android-software og af Googles reklamer er to helt forskellige ting: Softwaren gør det muligt for telefonerne at fungere, lige meget om brugeren kigger på reklamer eller ej, og Googles reklamer kan ses på hvilket som helst software og er ikke begrænset til Android," skriver han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S