Artikel top billede

Ny mand i direktørstolen for EG Retail & Medie er den tidligere Applicon-chef Henrik R. Møller.

EG's koncernchef forlader direktørjob i datterselskab

EG's koncernchef Leif Vestergaard siger farvel til den direktørpost hos EG Retail, han har passet et halvt års tid. Ny chef kommer fra stort dansk SAP-hus.

Leif Vestergaard, der er koncernchef for EG, har fundet en ny direktør til det af koncernens datterselskaber, EG Retail & Medie A/S, som han selv har været direktør for i et halvt års tid.

IT Gruppen, der i 2007 blev overtaget af EG, skiftede navn fra IT Gruppen til EG Retail i foråret i år. Nu har virksomheden så også fået sig en ny direktør i form af Henrik R. Møller. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i
SAP-huset Applicon og afløser EG's koncernchef Leif Vestergaard, der midlertidigt har siddet på posten som direktør for EG Retail.

Henrik R. Møller har været i it-branchen siden 1985 og har beskæftiget sig med både salg og systemudvikling på tværs af en række industrisektorer og produktsegmenter, herunder salg af ERP-løsninger til retailkæder. Før Applicon var Henrik ansat som operationel chef i Capgemini Danmark.

"Valget af Henrik Møller hænger klart sammen med, at vi tror, at han kan tage den forretning til det næste niveau," siger Leif Vestergaard.

Større i Norge og Sverige

Næste niveau forstår Leif Vestergaard som at skabe nye strategiske løsninger, som i sidste ende øger resultatet på bundlinjen.

"Vi har været meget fokuseret omkring kassedelen af de her butiksløsninger, men der er masser af andre ting i detailhandlen at udforske. Mange går i butikkerne for at kigge, når de vil købe noget, men går så hjem og køber det på nettet. Hvordan undgår vi, at den tendens trækker omsætning ud af butikkerne," siger Leif Vestergaard, der også nævner selvskanning af varer som et eksempel, det er værd at studere nærmere.

Næste niveau omfatter i øvrigt også at få EG's detailforretning til at blive større primært i Danmark, men også i Norge og Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere