Mathiesens kamp mod muren

Som inkarneret marathon-løber er 2M Invests grundlægger og administrerende direktør Michael Mathiesen vant til lidt af hvert, men efter selskabets kollaps i weekenden er han kommet på sin hidtil vanskeligste opgave.

2M Invests grundlægger og administrerende direktør, 43-årige Michael Mathiesen, kæmper i disse timer sit livs kamp for at redde det nødlidende ventureselskab 2M Invest fra den totale nedtur.

Efter noget, der ligner et katastrofeår med den ene nedjustering efter den anden, kulminerede krisen i weekenden, da bankerne besluttede at trække stikket ud for den respirator, der har holdt 2M Invest i live gennem foråret.

Fyringen af alle 13 medarbejdere og aflysningen af kapitaludvidelsen på 150 millioner kroner fik prompte aktiekursen til at styrtdykke på Københavns Fondsbørs, og dermed truer den totale nedtur for en af Danmarks mest respekterede og vellidte IT-personligheder.

Ukuelig optimist

Via sit formandskab for IT-Brancheforeningens hovedbestyrelse, som han tiltrådte i marts 2000, og medlemskabet af regeringens IT-kreds har Mathiesen sat sit præg på den danske IT-branche i form af en aldrig svigtende flid og optimisme.

For optimistisk, mener nogle, men arbejdsomheden kan man ikke tage fra ham. Ofte starter hans arbejdsdag på kontoret i 2M Invest med møder klokken seks om morgenen og slutter først tæt på midnat.

Med to-tre forretningsrejser hver uge i perioder har der været nok at se til for forretningsmanden Mathiesen,
der privat har fire børn og er gift med Annette.

Han er uddannet på Niels Brock og har tidligere - før 2M Invest så dagens lys i 1992 - grundlagt flere firmaer. I syv år - fra 1985 - 1992 - var han administrerende direktør for Dataco, et firma som han også selv lagde grundstenen til.

Når han ikke arbejder, er Michael Mathiesen en ivrig marathonløber med tre en halv time som bedste resultat hidtil.

Det har her til formiddag ikke været muligt at træffe Michael Mathiesen selv for en kommentar til situationen i 2M Invest. Ifølge underdirektør Lynge Blak ?hænger følelserne uden på tøjet?, og ledelsen kæmper desperat for at undgå en betalingsstandsning.

- Jeg har kun positivt at sige om Michael Mathiesen. Alle, der kender ham, ved, at han ikke er noget slet menneske, men jeg ved, at han ikke vil bryde sig om, at jeg kommer med en masse superlativer samtidig med, at folk har tabt penge på deres investeringer i 2M Invest. Det er ikke hans stil, er det eneste Lynge Blak vil sige om sin chef.


Vil du vide mere om 2M Invest?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S