TDC investerer massivt i mobilt bredbånd

Mens teleselskaber over hele verden holder foden på bremsen og udsætter deres investeringer, så trykker TDC speederen i bund. På fire år skal der investeres 7,5 milliarder kroner i mobilt bredbånd i Danmark, langt mere end regeringen kræver med sin UMTS-licens.

TDC har slået turboen til og planlægger at drøne forbi alle konkurrenter på det danske marked, når det gælder investeringen i mobile datateknologier.

En ansøgning om et lån på knap 1,5 milliarder kroner, som TDC har sendt til Den Europæiske Investeringsbank, viser, at Danmarks største teleselskab vil investere hele 7,5 milliarder kroner i mobilt bredbånd herhjemme, regnet fra sidste år og frem til år 2004.

Ifølge ansøgningen skal pengene både bruges til de eksisterende GSM-net, som skal opgraderes med GPRS-teknologien, og til de kommende UMTS-licenser.

Langt større investeringer end krævet

TDC har dermed et langt større investeringsbudget end hidtil antaget inden for UMTS. Det forventes kun at koste omkring tre milliarder kroner at leve op til de danske myndigheders krav om, at 80 procent af befolkningen skal have adgang til UMTS i 2008.

- En investering på 7,5 milliarder kroner er højere end de tal, som TDC selv har indikeret tidligere. Det tyder på, at TDC forsøger at sætte konkurrenterne skakmat ved at lave en hurtig udbygning med UMTS for derefter at kunne fastslå, at selskabet har den bedste dækning herhjemme, siger teleanalytikeren John Strand, Strand Consult.

UMTS har ellers været præget af store forsinkelser, og det kniber stadig med at frembringe de nødvendige telefoner. Samtidig viser nye tal fra IT- og Telestyrelsen, at kunderne ikke tager den eksisterende datateknologi, GPRS, til sig.

Konkurrent: Ambitiøs plan
Stort set alle andre teleselskaber verden over er meget tilbageholdende med deres investeringer. Administrerende direktør Jesper Brøckner Nielsen, Telia Mobile, betegner konkurrentens planer som "spændende".

- Man kan leve op til myndighedernes krav meget billigere, så det lyder ambitiøst. Man skal tro stærkt på den omsætning, som kunderne genererer med de nye datateknologier, før den investering kan betale sig, siger han.

TDC forsøger selv at nedtone betydningen af den investering, som selskabet har angivet over for Den Europæiske Investeringsbank.

TDC: Intet usædvanligt
TDC oplyser, at investeringen dækker både fastnet og mobil, uagtet at der ifølge bankens egen beskrivelse af projektet er tale om et lån til "TDC Mobile", som skal bruges til "mobilsystemer".

"TDC Mobil og TDC Tele Danmark (fastnetselskab, red.) har i perioden 2001-2002 afholdt og forventer i perioden 2003-2004 at afholde alt i alt cirka 7,5 milliarder kroner på at udbygge infrastruktur. Lånet fra Den Europæiske Investeringsbank på cirka 1,5 milliarder kroner vil delvist kunne dække disse investeringer," lyder essensen af en skriftlig kommentar fra vicedirektør Agneta Björkman.

"TDC har på aktionærernes vegne nærmest pligt til kontinuerligt at søge at optimere de finansielle ressourcer, og derfor har TDC gennem årene haft et godt samarbejde med i dette tilfælde EIB, som har finansieret en del af
TDC's projekter og investeringer på favorable vilkår," tilføjer hun.

Det har ikke været muligt at få et interview med en TDC-direktør eller få uddybet, hvad "favorable vilkår" dækker over. Derfor har det heller ikke været muligt at få oplyst, hvor mange renter TDC sparer på at låne 1,5 milliarder kroner af investeringsbanken i stedet for gennem andre kanaler.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S