Brancheøkonom: Pladeselskaber lever i fortiden

Musikbranchen har fejlet, når det drejer om at finde nye kanaler til distribution af musik, mener lektor Peter Lotz fra Handelshøjskolen. Pladeselskaberne udnytter ikke internettets muligheder, og deres få internettjenester har så høje priser, at de ikke er attraktive for forbrugerne.

Pladeselskaberne har ikke fulgt med tiden. I stedet for at udnytte internettets muligheder for salg af musik, har de bekæmpet udviklingen med næb og kløer. De få websteder, der sælger musik, er for dyre og har for smalt udvalg.

Den bredside leverer Peter Lotz, der er lektor i brancheøkonomi ved Handelshøjskolen i København, til pladebranchen.

Han mener, at øget brug af internet til distribution af musik vil være til stor fordel for branchen, fordi det kan øge salget af musik og skabe et ordentligt alternativ til fildeling.

Branchen har fejlet

- Jeg mener, at musikbranchen har fejlet med hensyn til at udvikle nye distributionskanaler. I stedet for at se internet og fildeling som en mulighed, har branchen udråbt den nye teknologi til fjende nummer et. Branchen har med sin aggressive fremfærd distanceret sig fra forbrugerne. Det har betydet at forbrugerne er gået andetsteds for at finde musik på nettet, argumenterer Peter Lotz.

Han bebrejder branchen, at den ikke så mulighederne i for eksempel Napster og købte tjenesten med henblik på at udvikle en central service, der kunne tilbyde at downloade musik mod betaling

Central tjeneste med rigtige priser

Ifølge Peter Lotz skal musikindistrien i gang med to tiltag for at dæmme op for udviklingen:

- For det første skal der udvikles en central tjeneste, der udbyder musik fra de store pladeselskaber. Vi ved fra forbrugerundersøgelser, at kunderne ønsker at hente deres varer ét sted. Ellers vender de sig mod de steder, der har det største udvalg. Det er i øjeblikket fildelingstjenesterne, siger Peter Lotz.

Derudover skal prisen være rigtig:

- De nuværende tjenester opererer med priser på omkring en dollar per sang. Det er en helt vanvittig pris, ikke mindst fordi kvaliteten af Mp3 er væsentlig lavere end på en cd. Samtidig skal man jo selv lægge internetforbindelse og udstyr til. En pris i omegnen af, hvad en SMS koster, er mere rigtig, vurderer Peter Lotz.

I Danmark ligger prisen på en SMS oftest omkring 50 øre, men Danmark er et af de billigste lande med SMS-beskeder.

Mersalg kompensere lavere priser

Peter Lotz afviser, at et så lavt prisniveau vil være en trussel mod branchens indtjening.

- De unges penge sidder løst i lommen, når det for eksempel gælder SMS. Med en pris i det leje og en simpel abonnementsordning i stil med taletidskort vil branchen virkelig kunne gøre det attraktivt for de unge, som skal købe musik i fremtiden, pointerer Peter Lotz.

- En lav pris vil utvivlsomt komme til at betyde, at mange flere vil betale for at hente musik fra nettet. Den øgede omsætning vil så kunne dække det tab, der er på at sælge varen billigere. Man kan jo sørge for, at kvaliteten er så tilpas lav, at de, som lægger vægt på god lyd, stadig vil købe en cd eller et download af høj kvalitet, tilføjer han.

Godt barometer

Ifølge Peter Lotz kan musikbranchen benytte salget på internet som en indikation af, hvad der hitter hos kunderne.

- På produktudviklingen er der massive gevinster at hente. Man får et barometer for, hvad forbrugerne efterspørger. Samtidig giver det bedre mulighed for at udvikle nye navne, fordi man kan lægge demoudgaver ud og se, om der en efterspørgsel, der kan retfærdiggøre en større produktion, forklarer Peter Lotz.

Computerworld Online forsøgte onsdag uden held at få en kommentar fra den danske afdeling af den internationale brancheforening for pladeproducenter, IFPI.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S