Nedtur: Internet Explorer bliver snart vippet af tronen

Microsofts browser, Internet Explorer, står til inden længe at miste pladsen som verdens mest populære browser. Se her hvorfor.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsofts Internet Explorer står til at miste pladsen som verdens foretrukne browser inden næste sommer, konkluderer web-analysefirmaet Net Applications i en ny rapport.

Hvis faldet i andele sker med samme hastighed over de næste 12 måneder, som det gør nu, vil IE sidde på en markedsandel på under 50 procent til juni næste år.

I løbet af august mistede IE omkring syv-tiendedele af et procentpoint af brugerandelen, som faldt til 55,3 procent.

Det er ny bundrekord for den engang allesstedsnærværende browser. I løbet af det seneste år er IE's markedandel faldet med 6,9 point.

Men Microsoft understreger fortsat, at IE9 har succes, især på Windows 7. IE9 blev lanceret sidste marts, hvilket du kan læse mere om her.

På det nyere operativsystem udgør IE9 omkring 20,4 procent af alle browserne på verdensplan, og 27,7 procent på Windows 7 i USA, sagde Roger Capriotti, der er marketingchef for IE, i et interview i denne uge.

"Det er sådan, vi måler succes for hele IE-forretningen," sagde han med en henvisning til Microsofts fokus på IE9 og Windows 7.

IE9 kører på Windows 7 og Vista, men virker ikke med den 10 år gamle Windows XP, der fortsat er det styresystem, der findes på flest pc'er i verden.

Chrome vinder frem

Stort set hele IE's tab i markedsandele det sidste år - og et mindre dramatisk tab for Mozillas Firefox - er gået til Googles browser Chrome, fortæller Net Applications

I løbet af de seneste 12 måneder har Chrome taget et hop fra 7,8 procentpoint til 15,5 procent. I løbet af august alene steg Chromes andel med 1,2 procentpoint - den største stigning nogensinde.

Firefox faldt med to-tiendedele af et point og endte august med en andel på 22,6 procent, og det er også en bundrekord, siden browseren var på sit højeste niveau i april 2010.

Mozillas browser er i fare for at miste den andenplads, som Firefox har siddet på i årevis som den primære browser efter IE.

Hvis Firefox og Chrome fortsætter udviklingen fra de seneste 12 måneder, vil Chrome overtage andenpladsen fra Firefox omkring det samme tidspunkt, hvor IE ryger under en andel på 50 procent, nemlig juni 2012.

Apples Safari ligger på et stabilt niveau på 4,6 procent, ligesom Operas software Opera, som lå på 1,7 procent i sidste måned.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job