Erhvervskunder sikrer Dell voldsom vækst

Dells overskud er steget med en tredjedel i fjerde kvartal 2002. Specielt salget af servere og storage til erhvervskunderne får æren for resultatet.

Et stigende salg af servere og storage får æren for, at Dell har kunnet øge både omsætning og indtjening markant i fjerde kvartal 2002.

Overskuddet blev på 4,1 milliarder kroner. Det er en stigning på 32 procent i forhold til samme kvartal 2001, hvor Dells forretning kastede 3,1 milliarder kroner af sig.

Enestående resultat

- Sådanne resultater er enestående i en hvilken som helst forretning. Vi har ingen planer om at gå bort fra den strategi, der giver succes, sagde Kevin Rollins, direktør i Dell til Associated Press.

Strategien, han taler om, går ud på, at få foden indenfor i markedet for forretningskunder, og få del i et enormt marked for servere og storage.

Og det ser ud til at være lykkedes for Dell. Bestyrelsesformand, Michael Dell, glæder sig over de seneste tal og siger, at det også er gået godt med salget af Dells nye PDA, og at Dell snart vil markedsføre printere.

Men han slår samtidig fast, at storage, servere og services er nøglen til de gode tal.

- De områder, er de væsentligste drivkræfter i Dells vækst. Jeg ønsker ikke at distrahere jer med små skinnende objekter, sagde Michael Dell til AP.

Enorm vækst i serverleverancer

Væksten på serverområdet alene er enorm. Således har Dell i fjerde kvartal oplevet en stigning i serverleverancer på 45 procent i det asiatiske område, 29 procent er det gået frem i Europa, og i USA er stigningen på 22 procent.

Det går også godt for en anden del af forretningen. Dell sidder nu solidt på 30 procent af det amerikanske marked for hjemmecomputere.

Dell har overholdt egne forventninger til omsætningen i fjerde kvartal. Den blev på i alt 67 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 21 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

For hele regnskabsåret blev omsætningen på 244 milliarder kroner. Forrige år omsatte Dell for 215,5 milliarder kroner.

Det totale overskud for regnskabsåret blev på 14,5 milliarder kroner mod 12,4 milliarder kroner forrige år.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Region Sjælland

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra HP

    Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

    AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S