TDC: ADSL-indgreb unødvendigt

TDC finder det overflødigt at præcisere reglerne om konkurrence på ADSL-markedet, men glæder sig over, at selskabet selv må fastsætte sine priser. Teleselskabet udsteder ingen garanti mod prisstigninger.

TDC, som kontrollerer det danske telenet, mister nogle af sine gebyrindtægter, når politikerne griber ind for at sikre konkurrencen på ADSL-markedet.

Det er en del af en bred, politisk aftale, som blev indgået i dag, fredag, men foreløbig vælger TDC at se aftalen som et oplæg til forhandlinger.

Vicedirektør Jens Hauge afviser at komme med et bud på, hvor mange penge selskabet går glip af. Cybercity forventer at spare "et mindre millionbeløb" på sine grossistindkøb hos TDC.

Jens Hauge vil heller ikke ud med, hvor store indtægter TDC har fra de gebyrer, som selskabet opkræver af konkurrenter, der vil sælge ADSL.

- Der er lagt op til konkrete forhandlinger om de gebyrer, der skal forsvinde. Vi må vente og se resultatet af de forhandlinger, siger TDC-direktøren.

Ifølge Jens Hauge fungerer konkurrencen på ADSL-markedet fint, selv om TDC har en markedsandel på over 80 procent. Derfor "undrer" han sig over flere af de forslag, som politikerne stiller for at sikre konkurrenterne bedre vilkår. Han betegner nogle af politikernes forslag som "unødvendige".

- Det ser ud, som om den politiske aftale lægger op til yderligere regulering, når det gælder ADSL. For eksempel skal reglerne for ikke-diskrimination præciseres. Det er helt overflødigt, for vi har klare regler i dag, siger Jens Hauge.

Han glæder sig til gengæld over, at TDC selv får lov til at bestemme, hvor meget kunderne skal betale for deres samtaler på fastnet, også selv om politikerne lægger op til at fastfryse abonnementsprisen midlertidigt.

Forbrugerrådet og analytikere har tidligere sagt, at det kan føre til højere telepriser. Det vil Jens Hauge ikke udelukke.

- Vi får en markedsdrevet prisudvikling på området. Så må vi se, om det bliver dyrere eller billigere. Men jeg har svært ved at tro på, at det bliver dyrere, fordi markedet bliver frit, siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S