Få en kandidatgrad via internet

For første gang kan bachelorer opgradere til en kandidatgrad udelukkende ved at studere på internet. Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i Århus udbyder som led i IT-vest-samarbejdet en kandidatuddannelse i organisatorisk omstilling som e-learning.

IT-vest, der er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem blandt andet Handelshøjskolen i Århus og Aalborg Universitet, kom først med at tilbyde studerende en kandidatgrad uden at skulle møde fysisk op og følge forelæsninger.

De to uddannelsessteder tilbyder i stedet en to-årig uddannelse i organisatorisk omstilling som e-learning fra 1. september.

Den henvender sig hovedsageligt til de mange bachelorer, der går arbejdsløse, eller som blot ønsker at opgradere deres uddannelse.

Undervisningen foregår over internettet ved hjælp af chatrooms og via e-mail. Et virtuelt klasseværelse skal danne rammen om faglige diskussioner, studiegrupper og opgaver.

Studerende og undervisere skal mødes på bestemte tidspunkter i det virtuelle klasseværelse til oplæg, diskussioner og forelæsninger.

De to års uddannelse giver ret til at kalde sig "Cand.IT i organisatorisk omstilling".

- Vi oplever, at der er brug for en kandidatuddannelse, der er målrettet bachelorer med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Der er udbredt arbejdsløshed på disse områder, og vi ved, at mange sidder med en bachelorgrad, de har taget for et par år siden, og som ikke har givet dem noget job, siger uddannelsens faglige leder, Kirsten Jæger, fra Aalborg Universitet.

Aalborg Universitet og Handelshøjskolen håber på at den nye uddannelse kan tiltrække grupper af studerende, der ellers vil have svært ved at flytte.

- Vi henvender os til en gruppe, der typisk har etableret sig med familie og bopæl, så de ikke længere er så mobile. Derfor vælger vi nu at tilbyde dem en uddannelse, der kommer til dem, og som kan indpasses i netop deres dagligdag, siger Kirsten Jæger.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S