Computerworld News Service: Producenter af overvågningsudstyr har en moralsk pligt til at undlade at sælge deres produkter til undertrykkende regimer, udtaler EU's kommissær for den Digitale Agenda.
Den holdning har også USA's udenrigsminister, som påpeger, at sådanne virksomheder ikke kan lade som om, at de ikke ved, hvad deres teknologi anvendes til i lande som Syrien og Iran.
"Enhver aktør, offentlig som privat, er nødt til at tage ansvar. Virksomhederne bør oplyse om, hvilke teknologier de sælger til bestemte lande. Hvis bestemte undertrykkende regimer anvender udstyr til at identificere uskyldige civile og herigennem true deres liv eller frihed, så bør vi vide det," udtaler Europa-Kommissær Neelie Kroes ved konferencen iFreedom.
Kroes er bekymret for, at despotiske stater kan anvende informations- og kommunikationsteknologier som værktøjer til overvågning og undertrykkelse og til at spore og spionere på menneskerettighedsforkæmpere. ¨
Handler slet ikke om jura
"Her kan vi reagere med juridiske midler såsom sanktioner, som vi har gjort i forhold til Syrien. Men for mig er dette ikke et juridisk problem, men et moralsk problem. Jeg synes, det er på høje tid, at branchen tager stilling og beslutter, hvad den vil gøre."
"Hvis ikke ud fra et moralsk spørgsmål, så i det mindste som en problemstilling i forhold til virksomhedens omdømme: Det er mildest talt dårlig PR at være kendt for at give despoter de værktøjer i hænderne, som de bruger til at undertrykke deres folk," siger hun ifølge en transskription af talen.
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, der også talte ved konferencen i Haag, udtalte:
"Når virksomheder sælger overvågningsudstyr til Syriens eller Irans sikkerhedstjenester, så kan der ikke være tvivl om, at det vil blive brugt til at krænke folks rettigheder," argumenterer hun.
"I Kina skrev et tocifret antal virksomheder i oktober under på, at de ville fremme deres 'selvstyring, selvbeherskelse og strenge selvdisciplin.' Hvis de her havde talt om økonomisk ansvarlighed, så ville vi sikkert alle være enige. Men faktisk drejede det sig om leveringen af webbaserede services til det kinesiske folk, og ordene var kode for et løfte om at imødekomme statens strenge kontrol over internettet," fortsætter Clinton.
"Når man blokerer for idéer, sletter information, kvæler samtale og begrænser folks valgmuligheder, så gør man internettet fattigere for os alle."
Oversat af Thomas Bøndergaard.
