Sådan kunne SKI-system regne 40 milliarder forkert

Det var forhold hos SKI's egen it-leverandør, der førte til en smutter på 40 milliarder kroner.

Artikel top billede

Læs også:
Ups: It-udbud blev 40 milliarder kroner for stort.

Det var to fejl i meddelelserne op til to kommende SKI-udbud, der gjorde, at de blev angivet til knap 40 milliarder kroner for meget.

It-firmaet Inno:vasion, der er leverandør til SKI, forklarer hvordan det kunne ske.

"SKI har været udsat for uheldige omstændigheder, som SKI ikke selv har indflydelse på," oplyser direktør Chris Mora-Jensen fra Inno:vasion.

I meddelelserne blev værdien af kontrakterne fejlagtigt angivet til 40 milliarder kroner i stedet for de langt mere beskedne 400 millioner kroner.

Processen er ifølge SKI og it-leverandøren som følger:

Meddelserne til udbudsmaterialet blev udarbejdet af SKI i en af TED's onlineformularer, hvor tallene 250000000 og 150000000 korrekt blev udfyldt i en dansk skabelon.

Online-formularen SIMAP tilføjer derefter automatisk .00 til det indtastede beløb, også selv om forhåndsmeddelelsen er skrevet i en dansk skabelon.

Da den udfyldte online-formular skulle sendes via SKI's udbudssystem Ethics, blev beløbene inklusive .00 overført til SKI's udbudssystem, der ifølge parterne er godkendt af EU's publikationskontor som eSender.

Inno:vasion oplyser, at udbudssystemet anvender et standard Java Bibliotek, der imidlertid ignorerede punktummet .00 i danske forhåndsmeddelelser i forbindelse med transmissionen til EU's publikationskontor, alias TED.

Direktør: Var godkendt af TED
Inno:vasions direktør siger: 

"SIMAP's onlineformular sætter automatisk .00 på et beløb, der typisk vil være på mindst én million DKK. Ud over, at det er overflødigt på et beløb af den størrelse, så er punktum ikke en gyldig decimalseparator, når sproget er dansk."

"Udbudssystemet, der har en såkaldt OJS eSender-funktion til udarbejdelse og afsendelse af bekendtgørelser til TED accepterer ikke punktum som en decimal-separator i danske bekendtgørelser og fjerner dette ved en transmission af bekendtgørelserne til TED i XML-format," oplyser direktør Chris Mora-Jensen.

Der er er tale om to vejledende forhåndsmeddelelser, hvor proceduren ifølge SKI og it-firmaet, er anderledes end ved SKI's ordinære udbud, hvor SKI udarbejder udbudsbekendtgørelserne direkte i Ethics.

Inno:vasion understreger at den OSJ e-Senderfunktion, der benyttes af udbudssystemet er godkendt af EU's publikationskontor.

Dog er Inno:vasion nu opmærksom på at korrigere den uhensigtsmæssighed, der i den aktuelle dataoverførsel opstod i samspillet mellem de to systemer.

Derfor vil SKI ikke undskylde

I første omgang pegede SKI på EU-kontoret, da skylden for de to milliard-fadæser skulle placeres. 

Således udtalte kommunikationskonsulent Tenna Nielsen fra SKI efter at have talt med de ansvarlige i organisationen, at fejlene "...er opstået i TED's elektroniske behandling". 

Men det viste sig altså ikke at være hele sandheden.

Har I sendt en undskyldning til TED? 

"Som forklaret detaljeret....(i mail, red)...er decimalfejlen, som SKI rettede med det samme, og som ikke havde nogen konsekvens for de to udbud, sket som et uheldigt teknisk samspil mellem en onlineformular SIMAP (E-notice) fra TED - udfyldt korrekt fra SKI - og overførslen af samme onlineformular fra Inno:vasion/Ethics til TED, hvorfor en undskyldning umiddelbart er uden mening her," skriver Tenna Nielsen i en mail til Computerword. 

SKI udtalte også at det "..ofte sker, at der er fejl i forhold til det indsendte materiale...". Er Jeres egen it-leverandør også skyld i disse fejl, der altså "ofte sker"?

"Som nævnt tidligere i samme mail er der her tale om en anden procedure end ved SKI's ordinære udbud, da det ved de to aktuelle udbud drejer sig om forhåndsmeddelelser og ikke udbudsbekendtgørelser, hvorfor vi ikke har oplevet tilsvarende decimalfejl som denne i andre sammenhænge," lyder svaret fra Tenna Nielsen.

SKI oplyser i øvrigt at it-leverandøren Inno:vasion ikke er valgt via en SKI-rammeaftale.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S