Preben Damgaard skyder penge i Proactive

Stifter af IT-succesen Damgaard, Preben Damgaard, smider millionbeløb i internetkonsulentfirmaet Proactive. Han indtræder samtidig i bestyrelsen, hvor tidligere danske IBM-chef, Henrik Nyegaard, sætter sig i formandsstolen.

Internetkonsulentfirmaet Proactive får assistance og kapital fra kendte kræfter i IT-branchen, efter selskabet har fået Preben Damgaards ja til at blive investor og bestyrelsesmedlem i selskabet.

Preben Damgaard stiftede i sin tid ERP-selskabet Damgaard sammen med sin bror. Efter fusion med Navision, som siden blev købt af Microsoft, stod han tilbage med en klækkelig formue.

Sammen med allerede eksisterende investorer skyder han nu "i underkanten af fem millioner kroner" i Proactive. Deraf står han selv for det, han kalder en "rimelig andel".

- Jeg får en ejerandel af Proactive, som er tilstrækkelig stor til, jeg kan få øje på den, og tilstrækkelig stor til, at jeg synes, det er interessant, udover det interessante i en kompetent og dygtig ledet virksomhed, siger Preben Damgaard.

Han begrunder sin investering med, at Proactive i hans optik har klaret sig flot i et vanskeligt marked. Selskabet har ifølge Damgaard haft en "stabil strøm af kunder", vendt underskud til et lille overskud i 2002 og venter et overskud i 2003.

- Det, der kendetegner virksomheden, er, de har gjort sig mange tanker om, hvad er gode til, og hvor de skal bruge tid, ressourcer og penge. Hvis de gør det rigtigt, er Proactive en virksomhed, der kan lave en fornuftig, god og kontrolleret vækst, men det kræver jo penge, siger Preben Damgaard.

Af konkurrencehensyn vil han dog ikke nærmere ind på selskabets helt konkrete planer for fremtiden.

For Proactive er det ud over de ekstra penge en faktor, at Preben Damgaard har stor erfaring i branchen. Samme tankegang spiller ind i forbindelse med, at tidligere chef i IBM Danmark, Henrik Nyegaard, sætter sig i stolen som bestyrelsesformand i stedet for Orla Topholt Pedersen.

- Henrik Nyegaard er en "old timer" i branchen, som har stor indsigt og netværk, og det vil Proactive gerne benytte sig af, siger Preben Damgaard.

Proactive belv stiftet i 1997 af Claus Topholt og Max Sejbæk. Selskabet rådgiver om systemer til blandt andet e-handel og videndeling, eksempelvis til portaler og styring af webindhold (content management).

Selskabet kom ud af 2002 med knap en million kroner i overskud i forhold til et underskud året før på over ni millioner kroner. I løbet af sidste år skilte selskabet sig dog af med halvdelen af sine medarbejdere, men har i dag omkring 50 ansatte.

Ifølge Proactive har der været positive takter i første halvdel af 2003, hvor omsætningen er vokset i forhold til samme periode for et år siden.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse