Er dit job overhovedet noget værd?

Historiker bag to tidligere globale bestsellers stiller centrale spørgsmål om arbejde og mening i sin nye bog, der nu udkommer på dansk. Man kan høre mere og møde forfatteren selv i København på udgivelsesdagen.

Artikel top billede

Et fuldtidsarbejdsliv består ifølge Rutger Bregman af cirka 80.000 timer, 10.000 arbejdsdage eller 2.000 arbejdsuger.

Når man kun har det ene liv, er spørgsmålet om, hvad man bruger de timer til, derfor et af de vigtigste moralske spørgsmål, man med rimelighed kan stille sig selv.

Det er udgangspunktet for hans bog ”Moralske ambitioner," som udkommer på dansk 7. oktober.

Bogen opdeler arbejdslivet i fire kategorier ud fra to akser, nemlig henholdsvis graden af ambition og graden af idealisme.

Første kategori dækker dem, der hverken er ambitiøse eller idealistiske. Her placerer Bregman det, antropologen David Graeber kaldte bullshitjobs.

Han henviser til undersøgelser, hvor omkring otte procent af lønmodtagerne selv mener, at deres job er nytteløst, mens yderligere 17 procent tvivler på, at det bidrager til samfundet. It-konsulenter indgår blandt de erhvervsgrupper, hvor andelen er højest.

Anden kategori er de ambitiøse uden idealisme, her primært forstået som konsulenter, bankfolk og erhvervsjurister.

Tredje kategori er de idealistiske uden ambition, mens fjerde kategori er dem, bogen går mest i brechen for. Nemlig dem, der er ambitiøse og idealistiske på samme tid.

Det er dét, Bregman kalder moralsk ambition, og som han definerer som viljen til at bruge sin karriere på tidens store problemer, hvad enten det så er at bekæmpe klimaforandringer, børnedødelighed, skatteunddragelse eller den næste pandemi.

Rutger Bregman (f. 1988) er hollandsk historiker og har tidligere skrevet ”Utopia for realister” og ”Det gode menneske”, der er oversat til mere end 46 sprog og sammen har solgt over 2,5 millioner eksemplarer.

Han står bag organisationen The School for Moral Ambition og er internationalt kendt for en tale ved World Economic Forum i Davos, hvor han kritiserede den globale elite for deres bekvemme snak om at bekæmpe ulighed uden samtidig at ville betale mere i skat.

”Moralske ambitioner” udkommer på People's Press, og man kan møde forfatteren på et publikumsarrangement på udgivelsesdagen 7. oktober på Nørrebro Teater.

Her interviewes han af Rune Lykkeberg, chefredaktør på dagbladet Information. Billetkøb og mere information her.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S