Terrorpakken, som blev vedtaget i efteråret 2001, betyder blandt andet, at internetudbydere skal gemme informationer om kundernes færden på internettet og emails i et år.
Men loven, der bygger på EU's retningslinier, er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som skal garantere, at borgernes privatliv bliver respekteret.
Det mener en internationale organisation Privacy International, der modarbejder korruption og censur og arbejder for borgernes ret til privatliv.
Organisationen vil have spørgsmålet prøvet ved retssager i to europæiske lande, og ifølge organisationens leder, Simon Davies, er det meget sandsynligt, at Danmark bliver det første land, der slæbes i retten.
Det skyldes, at Danmark har været hurtig til at vedtage og implementere antiterrorlovgivning på baggrund af rammelovgivningen fra EU.
Ukritisk indsamling
Terrorlovene lægger op til, at data om borgernes færden på eksempelvis internettet indsamles ukritisk, for kun at blive brugt hvis der er mistanke om terror.
Men det strider mod de menneskerettigheder, som allerede eksisterer i EU, mener Privacy International.
Privacy International vurderer, at den ukritiske indsamling af informationer overtræder hovedprincippet i EU's lovgivning.
Nemlig at borgerne skal have at vide, hvorfor de bliver overvåget, så de kan indrette deres adfærd efter det.
Artikel 8 i den Europæiske Menneskeretskonvention siger, at alles privatliv skal respekteres. Kun i meget specielle tilfælde må der ske undtagelser, og da kun hvis regeringens indblanding er bydende nødvendig.
Det falder især Privacy International for brystet, at kravet om registrering af alle data om trafik og email er så vidtrækkende, at det er at det er ude af proportion med ulempen for borgerne.
Ifølge Privacy International overstiger ulemperne for den enkelte borger, hvis færden på internettet bliver registreret, værdien af den viden, der indsamles.
