Windows XP i lommeformat

Iværksættervirksomheden Antelope Technologies har udviklet en lommecomputer, der ligesom en pc kan køre Windows XP. Oprindeligt tilhørte grundteknologien bag lommecomputeren IBM, men selskabet opgav at få et produkt ud af det.

Kapløbet om at få den første lommecomputer på gaden med en komplet version af Windows-styresystemet XP ser ud til at blive vundet af virksomheden Antelope Technologies.

Ifølge nyhedstjenesten Zdnet sender selskabet i første uge af november lommecomputeren MCC på gaden og ser dermed ud til at overhale selskabet OQO, der også barsler med en XP-minicomputer.

Computeren fra Antelope, der ikke er meget større end en lommecomputer fra Palm, har en 1 GHz Crusoe processor fra Transmeta, 256 MB hukommelse og mellem 10 og 15 GB lagerplads.

Det har sin pris at slæbe rundt på en pc i lommeformat. Ifølge Zdnet ventes Antelope Technologies at forlange stive 26.000 kroner for minicomputeren, og så har vi slet ikke talt danske afgifter endnu. Intet under, at målgruppen i første omgang er erhvervsledere.

Lommecomputeren er baseret på minicomputeren Meta Pad, som IBM har udviklet. IBM opgav at få et salgbart produkt ud af teknologien selv, og overdrog i stedet licensen til Antelope Technologies.

Læses lige nu

    Annonce

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Flådestation Frederikshavn

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job