Detaljer slipper ud: Sådan bliver Office 15-interfacet

Anonyme kilder afslører Microsofts design-planer for den næste Office-pakke.

Artikel top billede

Læs også:

Microsoft: Her er planen for vores næste Office-pakke

Tirsdag kunne Microsoft meddele, at man nu har sendt den næste version af Office-pakken, kodenavn Office 15, ud i test blandt en lukket kreds af brugere.

Det såkaldte Technical Preview Program er underlagt non-disclosure kontrakter, for at Microsoft kan holde kortene tættest muligt til kroppen - men detaljerne er tilsyneladende alligevel begyndt at sive.

I hvert fald har The Verge en artikel om brugergrænseflade-designet i Office 15.

Artiklen bygger på udsagn fra anonyme kilder, der fortæller, at interfacet bliver mere touch-venligt, end vi har set i tidligere versioner af Office, men at der vil ikke blive tale om et rent Metro-design, som er navnet for touch-brugergrænsefladen i det kommende Windows 8.

Kilderne skal blandt andet have afsløret, at designet i kerne-applikationerne i Office vil forsøge at give mere plads til selve indholdet ved hjælp af flere tomme områder og brug af færre linjer til ikoner og lignende.

The Verge skriver dog samtidig, at mindst to Windows 8 Office-applikationer, OneNote og Lync, vil blive udviklet ved hjælp af WinRT, der er Microsoft programmerings-løsning til Metro-apps.

Kontroversielt design

Det tekniske preview-program er for en lukket kreds, men allerede til sommer vil Microsoft være klar med den første offentlige beta. Til den tid vil vi få vished om, hvordan Office 15 og Metro-stilen hænger sammen.

Da Microsoft præsenterede Metro-brugergrænsefladen i det kommende Windows 8, blev planerne mødt med en del skepsis blandt Windows-brugerne.

Siden har det dog vist sig, at Metro-grænsefladen vil kunne slås fra, så man kan få det klassiske Windows-skrivebord. 

Microsofts Metro-design er kommet på banen, fordi selskabet ønsker at udbrede Windows til langt flere typer hardware - eksempelvis tablet-pc'er, hvor touch-navigationen hersker.

Læs også:

Microsoft: Her er planen for vores næste Office-pakke

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub