Apple og Samsung tvinges til forhandlingsbordet

Topcheferne fra Apple og Samsung tvinges til at forhandle sig frem til en løsning på international strid. Her er det mest sandsynlige udfald.

Artikel top billede

Læs også:

Apple: Sådan skal Samsung designe sine tablet-pc'er

Computerworld News Service: To af it-branchens store skikkelser, som har kæmpet mod hinanden ved domstole verden over, vil i dag, mandag, mødes ansigt til ansigt for at se, om de kan lægge uenighederne til side og i stedet koncentrere sig om det, de gør bedst: Skabe fremragende forbrugerelektronik.

Apples topchef, Tim Cook, og Samsungs topchef, Gee-Sung Choi, mødes i San Francisco til to dages debat om alle de erstatningskrav og påstande frem og tilbage, der er blevet fremsat i forbindelse med søgsmål indgivet ved domstole i USA, hvor hvert selskab hævder, at dets immaterielle rettigheder er blevet krænket af modparten.

Mødet mellem de to topchefer sker dog ikke frivilligt. Det er blevet påbudt af den føderale dommer Lucy Koh, der er dommer i Apples søgsmål i USA mod Samsung med påstande om krænkelse af patenter fra både iPad og iPhone.

Selvom disse forhandlinger med dommer Joseph C. Spero som mægler kun omhandler sagerne fra USA, så kan de vise sig at have konsekvenser for de 47 yderligere søgsmål fordelt på ni andre lande.

Kan alligevel ende i retten

Lignende forhandlinger blev beordret ved dom i en anden højt profileret it-sag - Google mod Oracle - hvor det dog ikke lykkedes parterne at blive enige om noget som helst, så sagen alligevel var nødt til at blive løst ved en domstol.

Sådan behøver det dog ikke at ende for forhandlingerne mellem Apple og Samsung.

For det første har Apple tidligere forsøgt at indgå forlig med det koreanske selskab.

Det kom frem ved en australsk domstol i 2011, da en af Apples patentadvokater afslørede i sin vidneforklaring, at selskabets tidligere topchef Steve Jobs kontaktede Samsung i juli 2010 i et forsøg på at løse de to selskabers uenigheder angående immaterielle rettigheder.

Apple har brug for Samsung

Derudover er forholdet mellem Apple og Samsung meget anderledes end forholdet mellem Google og Oracle.

"Samsung er en af Apples største leverandører og er næsten uundværlig for produktionen af iPhones," forklarer Adam L.K. Philipp, der er advokat hos advokatfirmaet Aeon Law fra Seattle.

"Så de to selskabet er stærkt motiverede for at finde frem til en løsning af sagen, der er acceptabel for begge parter."

Selvom forhandlingerne er beordret af en domstol, vurderer Philipp, at begge parter desuden ønsker at forhandle. At der ligger en retskendelse bag mødet mellem de to topchefer "sørger for, at ingen taber ansigt," vurderer han.

"De ønskede at mødes til forhandling og blev således enige om at få en dommer til at beordre dem til at mødes og forhandle," hævder han.

Han forudsiger desuden:

"De finder frem til en eller anden slags forlig og en fælles forretningsmæssig beslutning, der gør det muligt for dem begge at komme videre, uden at nogen af dem ser ud til at have tabt."

"Hvis jeg skulle give et dristigt bud, ville jeg sige, at stridsøksen bliver begravet, og at der kommer en offentliggørelse af nogle store, nye partnerskabs-initiativer," forsætter han.

Hvis det dog ikke sker, vil de to selskaber mødes igen til juli i retten.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Apple: Sådan skal Samsung designe sine tablet-pc'er

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S