Sonofon på norske hænder

Det norske teleselskab Telenor har købt de resterende 46,5 procent af mobilselskabet Sonofon for godt tre milliarder kroner kontant. Dermed kan Sonofon formodentlig lægge ejerstriden bag sig.

For to et halvt år siden var Sonofon godt 24 milliarder kroner værd. I dag er værdien faldet til en fjerdedel, godt 6,6 milliarder kroner.

Begge værdier er baseret på, hvad det norske teleselskab Telenor betaler for at købe Sonofon. I 2001 var sælgeren af 53,5 procent af aktierne GN Store Nord, som scorede 12,9 milliarder kroner.

Nu køber Telenor så de resterende aktier af amerikanske Bellsouth. Prisen er denne gang godt tre milliarder kroner, som nordmændene betaler kontant.

Telenor og Bellsouth har været længe om at finde frem til det beløb. De har været rygende uenige om Sonofon længe, og striden brød ud i lys lue i efteråret 2001. Da ville Bellsouth ikke være med til, at Sonofon bød på en dansk UMTS-licens. I stedet indleverede Telenor sit eget bud, uden om Sonofon, men blev sorteper i den danske 3G-auktion.

Flere medier mente også at vide, at Sonofon-direktør Ulrik Bülow tidligere i år forlod sin post, fordi striden mellem Bellsouth og Telenor forhindrede ham i at udvikle Sonofon. Hans afløser er endnu ikke fundet.

Direktøren for Telenor Mobile, Arve Johansen, anser de skandinaviske lande for at udgøre et fælles mobilmarked, siger han i en pressemeddelelse.

- Sonofon udgør en vigtig strategisk brik for Telenor i regionen, fastslår han.

Telenor fremhæver også, at Sonofon har den højeste omsætning per kunde af de danske mobilselskaber, og at det er lykkedes at forsvare positionen trods hård konkurrence.

Sonofon har skåret ned på antallet af medarbejdere flere gange, og i pressemeddelelsen om købet antyder Telenor, at det kan fortsætte. Topchef Jon Fredrik Baksaas regner med at kunne forbedre overskuddet yderligere, og han anslår synergierne mellem Telenors mobilselskaber i Skandinavien til at udgøre omkring en milliard kroner om året regnet efter den såkaldte NPV-metode. Nu er her er synergierne meget mindre. Jon Fredrik Baksaas specificerer ikke, hvori synergierne består.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S