Rideforbund sadler om: Afliver genstridig portal

It-systemer hos Dansk Ride Forbund vil ikke makke ret. Nu aflives et af dem.

Artikel top billede

Dansk Ride Forbund kan ikke få et par nye it-systemer til at makke ret.

Derfor dropper man nu helt en Sharepoint/Silverlight-portalløsning.

Det oplyser generalsekretær Jens-Erik Majlund i Dansk Ride Forbund til Computerworld.

Dansk Ride Forbunds nye it-system består af en Microsoft Dynamic Ax platform med en Sharepoint/Silverlight portalløsning til forbundets cirka 8000 brugere.

Systemet er et standard system, som er udviklet af det hollandske firma Crimsonwing Business Solutions, og er forhandlet i Danmark af EG.

"Systemet har på ingen måde levet op til vores forventninger" fortæller Jens-Erik Majlund Generalsekretær i Dansk Ride Forbund.

Han understreger, at fejl og performanceproblemer ikke er i selve standardplatformen, men findes i de tilføjelsesprogrammer til standardplatformen, der er leveret fra Crimsonwing Business Solution.

Tung og ikke brugervenlig

"Portalløsningen overfor vores cirka 8.000 brugere er meget tung og ikke særlig brugervenlig at arbejde med, og performance er meget dårlig."

Forbundet har derfor valgt, at der skal udvikles en helt ny portalløsning til brugere.

"Vi er stort set færdig med en ny kravspecifikation og vil lægge den i udbud i løbet af de næste par uger. Derudover ligger der et stort arbejde i at få rettet op på Microsoft Dynamic AX platformen" siger Jens-Erik Majlund, der ikke ønsker at oplyse kontraktsummen med EG.

Forhistorien til forbundet it-satsning er i øvrigt lidt speciel og berører op imod 60 forbund i Danmark.

Gratis it-systemer væk for 60 forbund

Forhistorien er egentlig den, at systemerne Infosport og Klubportalen i en lang række år har været stedet, hvor Dansk Ride Forbunds ranglister, resultater, stævnekalender, kursuskalender og så videre har været administreret og offentliggjort.

Systemerne var udviklet af Danmarks Idrætsforbund, og det blev benyttet af en lang række idrætsforbund i Danmark.

Dansk Ride Forbund har været en meget aktiv medspiller i udviklingen af idrætssystemet, hvor blandt andet online tilmelding til stævner, ponymåling og registrering af konkurrenceheste er nogle af de systemer, hvor vi har været primus motor, forklarer generalsekretæren.

Anvendelse af Idrætssystemet har været gratis for alle brugere, så blandt andet Dansk Rideforbund havde ingen omkostninger på at anvende systemet, oplyser han.

Danmarks Idræts Forbund har i de sidste 4-5 år uden held forsøgt at implementere brugerbetaling for idrætssystemet.

Der var stor variation i, hvor meget de enkelte forbund brugte systemet, og i Danmarks Idræts Forbunds bestyrelse blev 1. august 2010 sat som en skæringsdato for fastlæggelse af en brugerbetalingsmodel.

Betalingsmodel droppet

"De 10 største forbund brugte megen tid til at udvikle en model, og det var faktisk vores opfattelse, at vi havde fundet en endelig løsning, som burde kunne tiltrædes af alle forbund," forklarer Jens-Erik Majlund.

Løsningen ville have betydet, at Dansk Ride Forbund med det forbrug, som det havde på systemet, skulle betale en brugerbetaling på cirka 300.000 kroner det første år stigende til cirka 750.000 kroner om året i år 5 og i årene herefter.

"Ud over dette, skulle vi selv betale for nyudvikling og tilføjelser til systemet," forklarer han.

Men den 1. august 2011 havde kun 8 forbund ud af de cirka 60 forbund der udgør Danmark Idræts Forbund tiltrådt brugerbetalingen, og bestyrelsen for Dansk Idrætsforbund besluttede, at idrætssystemet skulle nedlægges.

Derfor fik Dansk Ride Forbund og andre meget travlt med at finde nye løsninger.

Sådan fandt man hurtig løsning

Forbundet overvejede at gå sammen med andre specialforbund, men det hele endte med, at man vendte sig mod udlandet og valgte et system udviklet af Crimsonwing Business Solutions til det hollandske rideforbund.

Inden man gik over til det nye system, skulle data for 10 års dansk ridesport flyttes og konverteres, ligesom hele regnskabssystemet blev lagt over på en ny regnskabsplatform.

"Der er ingen tvivl om, at det er og har været en kæmpe udfordring for administrationen, og for klubber og brugere ligeledes," forklarer generalsekretæren.

Nu dropper man så helt portalen og forsøger at få rettet op på Microsoft Dynamics AX platformen.

"Vi arbejder nu ud fra en prioriteret liste, så vi dels får åbnet for de funktioner vi mangler: Resultater og ranglister, udsøgning af officials og så videre men også på områder, hvor brugervenligheden skal øges kraftigt som for eksempel stævnetilmeldingen."

"Endelig arbejder vi på hastigheden, som skal væsentligt forbedres," forklarer Jens-Erik Majlund.

Læs reaktion fra leverandør senere her på Computerworld.dk

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura