Kineserne opkalder hvert år efter et dyr, og 22. januar 2004 går vi efter kinesernes kalender ind i Abens År. I internetverdenen er det til gengæld let at huske, hvilket år 2003 var: Spammens År, og for nemheds skyld og helt i tråd med Monty Python, som har inspireret til navngivningen af de uønskede reklamemails, så vil 2004 også være Spammens År, ligesom 2002 i øvrigt var det.
I 2003 blev i alt 38,4 procent af de e-mails, som det danske sikkerhedsfirma Comendo scannede, kategoriseret som spam. Visse virksomheder er dog hårdere ramt end andre.
Hvis virksomheden holder sine e-mail-adresser tæt ind til kroppen, så er spammængden lavere, end hvis man udstiller adresserne til frit skue.
- Mediebranchen er for eksempel meget hårdt ramt. Vi har nogle tv-kanaler og magasiner som kunder, hvor spamprocenten er helt oppe på 80, siger marketingchef Chris Østergaard fra Comendo.
En medievirksomhed offentliggør som regel e-mail-adresser på hjemmesiden, og det gør dem til et let bytte for spammerne, der støvsuger internettet for adresser.
Info er udsat
Det betyder også, at visse adresser er mere udsatte end andre. Mange virksomheder har for eksempel en adresse, der hedder 'info@domænenavn.dk', som bruges som kontaktadresse på hjemmesiden.
Den software, som mange spammere bruger, genererer tilfældige adresser ud fra nogle bestemte regler. Når spammeren får fat i et domænenavn og udsender spam til tilfældige adresser, så er der nogle typiske adresser, som spammeren altid vil forsøge sig med. Derfor vil en adresse som 'info@domænenavn.dk' både blive ramt af spam fra de spammere, der forsøger sig med tilfældige adresser, og fra den gruppe, der finder adresserne på hjemmesider.
Hvis man selv har tilmeldt sig forskellige postlister, så øger man risikoen, fordi den slags lister med mange, gyldige e-mail-adresser er guld værd for spammerne.
- Listerne bliver spredt, enten fordi de bliver solgt videre eller bliver stjålet. Hvis du først er ude hos én spammer, så er du hurtigt ude hos alle, siger Chris Østergaard.
Oprindelsesland: USA
Spamprocenten i Danmark er lavere end i USA, da spammerne typisk går efter adresser, der ender på .com, som bruges af amerikanske virksomheder.
Størstedelen af den spam, vi modtager i Danmark, kommer fra USA, enten sendt direkte fra USA eller afsendt via danske servere, hvor der enten ikke er lukket for 'open relay', altså automatisk og ukritisk videresendelse af al e-mail. Maskiner, der er inficeret med orm, bliver også udnyttet til at videresende spam.
Snu spammere
Spammerne udvikler hele tiden nye metoder til at smutte forbi de filtre, som mange virksomheder opsætter på deres postservere. Det betyder, at antispamfirmaerne hver anden måned er nødt til at finde på et modtræk til en ny metode, som spammerne har udviklet.
Emnelinjen kan camoufleres med bestemte ord, eller det reelle indhold kan skjules ved blot at lade e-mailen indeholde en HTML-henvisning til ét stort reklamebillede.
- De er snedige, konstaterer Chris Østergaard.
I december 2003 vedtog den amerikanske kongres dog en ny spamlov, som blandt andet indebærer, at alle reklame-mails skal markeres tydeligt.
