Nvidia-topchef Jensen Huang efterforskes for affære med kinesisk spion - koster Nvidia dyrt
Demonstrationer mod datacentre over hele Europa i weekenden
Weekenden har budt på demonstrationer mod datacentre over hele Europa - herunder i Danmark, hvor en forsamling blandt andet demonstrerede foran Microsofts datacenter i Lille Skensved ved Køge syd for København.
Demonstrationerne fandt sted i 16 lande i Europa og har været arrangeret af foreningen Stop Dirty Datacenters.
Temaerne har været datacentrenes forbrug af strøm, støj og deres forurening samt lokalsamfundenes manglende indflydelse, når de etableres.
Lokale protester har i den seneste tid fået Holbæk, Varde, Greve og Tårnby til at trække i håndbremsen for opførelse af datacentre i lokal-områderne.
Reuters skriver, at aktivister i forbindelse med weekendens demonstrationer trængte ind på en af Microsofts byggepladser i Holland med påstand om, at 'datacentrene ødelægger vores verden.'
Stop Dirty Datacenters er en anelse mere moderat i sine udmeldinger. Organisationen er ikke imod hverken eksisterende datacentre eller udviklingen generelt, lyder det, men vil have stoppet byggeprojekterne indtil de forskellige regeringer har fået fastlagt klare regler for opførelserne.