Århus-butik hæver netbetalinger to gange

Inden århusianske Dvdpusheren gik fallit hævede direktør Bo Sommer penge fra op mod 120 kunder for varer, som de havde betalt flere måneder forinden. En sjuskefejl, siger direktøren, som dog måske ikke har penge til at betale kunderne pengene tilbage.

Flere kunder hos Dvdpusheren.dk har i de seneste dage oplevet, at der er blevet trukket penge fra deres konti af selskabet, der handler med dvd-film på nettet.

I de fleste tilfælde er det måneder eller år siden kunderne bestilte og betalte for dvd-film på sitet.

Men det er en sjuskefejl, bedyrer ejeren af Dvdpusheren, Bo Sommer.

- Jeg har været ved at rydde op i gamle transaktioner, som man sletter i blokke på 40-50 stykker, og så er jeg kommet til at trykke ?hæv? i stedet for ?slet? ved en eller to blokke, fortæller han.

Ikke alle får deres penge

Bo Sommer har drevet Dvdpusheren som et enmandsfirma, men butikken er nu gået konkurs og er netop lukket.

En række kunder, som Computerworld Online har kendskab til, har allerede fået de uretmæssigt hævede penge tilbage af enten Dvdpusheren selv eller deres bank. Men ikke alle kan få deres penge fra Dvdpusheren i første omgang.

- Der er i første omgang ikke penge nok til at betale alle tilbage, men jeg regner med at få en aftale med min bank, så kunderne får deres penge i løbet af ugen, siger Bo Sommer.

- Jeg er rigtig ked af, at der er gået sådan rod i det, og jeg vil gøre at for at få afviklet alle udeståender. Det handler jo også om at jeg skal kunne sove ordentligt om natten igen, siger han.

Skal opbevare data

Mange af de kunder, der har fået trukket penge, er fortørnede over at Dvdpusheren har gemt deres kortoplysninger i så lang tid efter at de har købt varer på sitet.

PBS oplyser, at en butik skal opbevare data på en tranksaktion i 20 måneder af hensyn til indsigelser.

Der er dog krav om at data skal opbevares forsvarligt og sikkert.

Kunder, der har fået trukket penge fra deres konto, skall henvende sig til deres egen bank for at få pengene ført tilbage.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S