Nordens største medieselskab, svenske Bonnier, har købt hovedparten af det et år gamle Fasttv.net, som sammensætter og driver tv-pakker, der er lige til at sende ud i bredbåndsnetværk.
Det vil efter alt at dømme kunne gøre livet lidt lettere for de mange danske elselskaber, som er på vej til at lægge lyslederkabler med enorm datakapacitet ud til deres elkunder.
Elselskaberne vil nemlig både levere bredbåndsinternet, telefoni, tv og de optiske fiber-kabler, men netop inden for tv kan rettighederne til kanaler og programmer ofte være et problem.
Stiftet af danskere
Fasttv.net har kontor i Stockholm, men er stiftet danske Claus Michael Drastrup, der er tidligere direktør for det norske teleselskab Telenors tv-distributionsselskab i Danmark, og Stephan Guiance, som stod i spidsen for et tilsvarende svensk selskab.
Endnu har Fasttv.net ikke indgået en eneste kontrakt, men Claus Michael Drastrup regner med at offentliggøre den første aftale i løbet af 14 dage. Og den bliver dansk.
I første omgang adskiller Fasttv.nets programpakker sig ikke væsentligt fra, hvad tv-kunder i dag kan hente ned med egne parabolantenner eller via kabel-tv-anlæg.
Indtil videre er der blevet forhandlet rettigheder på plads med 33 til 35 programmer.
Hovedkonkurrenterne er derfor også TDC, Telia Stofa og Viasat, som distribuerer tv-kanaler på henholdsvis kabel-tv og via paraboler.
Sikret nødvendig kapital
Med Bonnier som hovedejer har Claus Michael Drastrup og Stephan Guiance med egne ord fået sikret den nødvendige kapital til at udvikle selskabet.
Stifterne og Bonnier holder dog beløbet, som er skudt i Fasttv.net, for sig selv.
Til gengæld fortæller de gerne, at bredbånds-tv-firmaet skal arbejde sammen med Bonniers svenske selskab, som distribuerer film.
Det har nemlig en aflægger, som satser på video-on-demand - altså mulighed for selv at hente en film over bredbåndsnettet og se den i en begrænset leje-periode.
Det tilbud vil også de danske elselskabers fiber-kunder kunne benytte sig af.
På længere sigt stiller Claus Michael Drastrup i udsigt, at der kommer et langt større udbud af tv-kanaler, end det i dag er muligt at sammensætte med parabol eller kabel-tv.
Derimod tør han ikke sætte dato på, hvornår der bliver adgang til avancerede tv-tjenester, som bredbåndsteknologien giver mulighed for.
Det gælder for eksempel muligheden for at benytte en server som video, eller for den sags skyld blot trykke pause midt i en tv-udsendelse, når kaffen skal sættes over.
Udsendelsen kan startes igen, når kaffen er færdig, fordi den lagres på centrale servere og vises forskudt.
Teknologien foran diskussionen
Men det har Fasttv.net ikke rettighederne til. Tv-selskaberne tillader kun, at deres programmer bliver sendt live og uredigerede. Som Claus Michael Drastrup konstaterer, så er teknologien langt foran diskussionen om rettighederne.
Fasttv.nets egen forretning består i at tilbyde tv-kanalerne til bredbåndskunder.
Det kan enten ske direkte, så selskabet selv driver tv-netværket og opkræver pengene eller i samarbejde med enten elselskaber eller bredbåndsleverandører.
I praksis bliver det givetvis nødvendigt med partnerskaber, fordi de fleste elselskaber ønsker en leverandør til både tv, telefoni og internet til deres kunder.
En undtagelse er nordvestsjællandske NVE, som har stiftet sit eget selskab, der skal levere indhold til fiberkunderne - både egne kunder i Nordvestsjælland og andre elselskabers kunder.
NVE's bredbåndsselskab bliver en konkurrent til Fasttv.net, fordi det også leverer tv-signaler.
