TDC: 700 nye hotspots i år

OPDATERET: TDC går ind på markedet for trådløse bredbåndsopkoblinger til private. En aftale med benzinselskabet Statoil, burgerkæden McDonalds og cafekæden Baresso skal give TDC knap 400 hotspots over hele landet. Det er kun første etape, og i løbet af i år forventer direktør Lars Torpe Christoffersen 700 knudepunkter.

Burger, benzin og bredbånd. Det er den cocktail, der skal sætte fart i TDC's satsning på trådløst bredbånd i udvalgte knudepunkter, de såkaldte hotspots.

Et hotspot er et accesspoint til trådløst netværk, WLAN, som kunderne kan logge sig på mod betaling for at få adgang til en bredbåndsforbindelse til internettet.

TDC har indgået en aftale om opsætning af hotspots med burgerkæden McDonalds, benzinselskabet Statoil og cafékæden Baresso.

Det giver TDC 385 nye hotspots på genkendelige steder fordelt på 294 Statoil-tankstationer, 84 McDonalds-restauranter og syv Baresso-caféer.

- Vi forventer at have 700 hotspots, når året er omme. Hvordan vi derfra vil udbygge det afhænger af, hvordan kunderne tager imod det, siger administrerende direktør Lars Torpe Christensen fra TDC's fastnet- og internetselskab.

Han forventer, at selskabet vil nå op på 10.000 kunder i år. Først og fremmest erhvervskunder.

- Det er i erhvervslivet, at behovet er lige nu, siger Lars Torpe Christensen.

Produktet er dog på sigt også rettet mod privatkunderne, der kan købe et hotspot-abonnement som en tillægstjeneste til deres bredbåndsforbindelse i hjemmet.

200 kroner om måneden

TDC driver i forvejen mellem 50 og 100 hotspots i lufthavne, hoteller og konferencecentre gennem TDC Mobil.

Ifølge markedschef Mikkel Vinter fra TDC Mobil, vil begge selskabers kunder kunne benytte samme hotspots.

Hos TDC Totalløsninger vil man ikke præcisere prisen ud over, at det bliver flatrate, altså et fast beløb, og kommer til at ligge på "et par hundrede kroner" om måneden.

TDC er imidlertid ikke ene om at tilbyde flatrate på hotspots og trådløst bredbånd. Konkurrenterne på det danske marked, som eksempelvis Hotspot Networks, der har specialiseret sig i hotspots på caféer og blandt andet motorvejscafeteriaer, og tilbyder flatrate til 99 kroner om måneden.

Selskabet Redspot, der blandt andet dækker Århus Midtby, tilbyder også flatrate, og det tilbud dækker som det eneste herhjemme et boligområde.

TDC forventer at være klar med at installere de nye hotspots 30. marts i år.

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Kræftens Bekæmpelse

Application Manager til Kræftens Bekæmpelse

Københavnsområdet

AL Sydbank

Afdelingschef til IT Servicedesk

Københavnsområdet

Unik System Design A/S

QA Engineer for AI-first development

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS