De danske hospitaler ligger inde med en ren skattekiste af sundhedsdata, og disse mange datasæt kan både komme det offentlige sundhedsvæsen og den private medicinalbranche til gode.
Sådan lyder en af anbefalingerne til regeringen fra en arbejdsgruppe, der har kigget på vækstpotentialet i den danske sundhedssektor.
Michael Lange, der er direktør for relationer til den offentlige danske sektor hos den schweiziske medicinal-gigant Novartis, som blandt andet står bag ADHD-medicinen Ritalin og Lucentis mod blindhed, er helt på linje med regeringens vækstteam.
"Danmark har en helt unik position med sine mange databaser, og vi kan derfor blive et foregangsland for medicinalbranchen, som kan skabe både arbejdspladser og indtægter i Danmark," fortæller Michael Lange til Computerworld.
Big data på hospitalet
Han forklarer, at ved en intelligent sortering i databaser over blandt andet sygdomsforløb, medicinudskrivning og biobanken med biomateriale som eksempelvis blodprøver over danskerne kan medicinalindustrien få adgang til oplysninger, der kan skære bekostelige forskningsforløb væk fra medicin-udviklingen.
"Hvis vi kan kombinere de mange data fra disse databaser med hinanden, kan man eksempelvis se årsagerne til cancer i et tidligt stadie. Det betyder, at den offentlige sektor kan behandle på et tidligere stadie, og medicinalindustrien kan udvide sit marked," lyder det fra Michael Lange.
Medicinaldirektøren understreger, at medicinalindustrien på ingen måder er interesserede i personhenførbare data eller i den enkelte patients sygdomsforløb.
Datahøstningen skal derimod ses i i en større skala, hvor medicinalindustrien er interesseret i generelle sundhedstendenser til udpegning af de rette forsøgspersoner.
"Vi er interesserede i data som køn, vægt/højde, behandlingsformer og typiske sygdomme. Vi vil derimod ikke efterspørge cpr-numre, postnumre og andre data, der kan pege tilbage mod den enkelte patient," siger han.
Sparer milliarder af kroner
I helt runde tal tager det omkring 10 år og koster 10 milliarder kroner at udvikle ny medicin, fordi udviklingen går gennem flere faser lige fra selve stofsammensætningen over dyreforsøg til forsøg på mennesker.
Danmark kan tiltrække alle de store medicinalfirmaer
Og det er den sidste fase med de kliniske forsøg på mennesker, at de danske data for alvor kan komme medicinalindustrien til gavn.
Det kunne eksempelvis være til udviklingen af en medicin til hjælp for type 2 diabetes-patienter, der ofte også udvikler hjertekarsygdomme.
Her kan data over antallet af danske patienter med type 2 diabetes og den demografiske fordeling i landet lette medicinalindustriens forskningsarbejde betydeligt ved, at den fra starten kan få udpeget de rette forsøgspersoner fra de danske hospitaler, hvilket i dag sker mod betaling.
På opfordring fra Computerworld gætter Michael Lange på, at med de rette data på hånden kan et medicinalfirma som Novartis måske spare et år og derfor også væsentlige udviklingsomkostninger, når selskabet udvikler ny medicin til verdensmarkedet.
"Udover at medicinalindustrien kan udvikle produkter hurtigere og billigere, så vil patienterne også hurtigere kunne få den rigtige behandling tidligere med en bedre medicin, som de slet ikke har adgang til i dag," siger Michael Lange.
Danmark som foregangsland
Han forklarer, at ud af sundhedsvæsenets årlige udgifter på cirka 140 milliarder går omkring 16 milliarder kroner til medicinforbrug. Michael Lange vurderer, at det beløb ikke vil blive skåret ned - tværtimod vil det nok snarere blive forhøjet i de kommende år.
"Med billigere udvikling af vores produkter kan vi dels komme hurtigere på markedet end konkurrenterne, dels bliver medicinen også bedre og billige for patienterne på de danske hospitaler," forklarer Michael Lange.
Dermed er det ikke bare danske medicinalgiganter som Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma og Alk Abelló, der få gavn af adgangen til danske data med deraf følgende konkurrencefordele.
Michael Lange forklarer, at Danmark simpelthen kan blive et foregangsland for store, internationale spillere, hvilket vil tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser i landet.
Ingen grund til den store lobbyisme
Han fortæller samtidigt, at medicinalindustrien meget gerne vil sidde med omkring bordet, når kravspecifikationerne til dataudvekslingen skal udformes.
"Vi har i dag efterspørgsel på data og præcis viden om, hvilke databaser, datasæt og -formatter, vi er interesserede i," lyder forklaringen.
Ligner tidligere forslag
Om dataudvekslingen af danske sundhedsdata så bliver til noget, er op til regeringen med sundhedsminister Astrid Krag (SF) og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) som helt centrale beslutningstagere.
Tidligere har den nu lukkede IT- og Telestyrelsen fremhævet, at danske data på boligmarkedet, i finanssektoren, i energisektoren, i forsikringsbranchen og sågar i sundhedsindustrien kan generere milliardindtægter til Danmark.
Trods de mange tidligere forslag er det dog ikke blevet til mere, end at Erhvervs- og Vækstministeriet ved årsskiftet åbnede for godteposen i udleveringen af offentlige data som CVR-registret, ejendomsdata og højdekort til brug i udviklingen af eksempelvis kommercielle apps og anden software.
Norvatis-direktøren forventer dog ikke, at der den store grund til lobbyisme på Christiansborg for at få politikerne til at indse potentialet i, at Danmark med sine solide datasæt på sundhedsområdet kan blive et foregangsland for store medicinalfirmaer.
"Jeg tvivler ikke på, at regeringen kan se mulighederne i udvekslingen af sundhedsdata. Hvordan det konkret skal ske og økonomien i det, skal vi så finde ud af med den offentlige sektor, men vi forventer ikke at få noget gratis," lyder det fra Michael Lange.
