Så vilde bliver IBM's Big Bang-computere

Verdens vildeste dataprojekt nogensinde er under opsejling med IBM som teknologipartner. Læs her, hvordan universets store gåder skal løses med en regnekraft, som vi aldrig har set magen til før.

Artikel top billede

Det er godt nok ikke bygget endnu.

Men et kommende computersystem fra IBM vil givetvis inden for få år blive verdens vildeste talknuser-netværk nogensinde.

Formålet med systemet: At modtage data fra et gigantisk teleskop og knuse den store gåde om universets tilblivelse 13 milliarder år tilbage til Big Bang.

I et whitepaper fra IBM angiver Big Blue enkelte krav til it-setup'et i det store rumforskningsprojekt, der går i luften fra 2017 med planlagt projektafslutning i 2024, og som har en noget anden mission end partikelacceleratoren i CERN.

"I CERN skaber de en masse mini-Big Bang's for at forstå, hvad der skete for 13 milliarder år siden. Med SKA-projektet skal vi opfange signaler fra det faktiske big bang," lyder det fra en af de ledende IBM-medarbejdere i forskningsprojektet.

600 gange verdens hurtigste computer

Det store SKA-projekt (Square Kilomtre Array) skal, som projektnavnet antyder, opstille verdens største teleskop med 3.000 fiberforbundne parabolantenner på en kvadratkilometer i Sydafrika og Australien.

Udover at computernetværket skal være modstandsdygtigt overfor sandstorme og ekstreme temperaturer i den australske og sydafrikanske ørken, skal systemet være op mod 600 gange hurtigere end verdens skarpeste supercomputer, Titan.

I dag klarer Titan med sine godt en halv millioner kerner ellers omkring 17,5 Petaflops, hvilket vil sige 17,5 billiarder (en billiard svarer til en million milliarder) decimalberegninger i sekundet.

Regnekraften kommer dog op i et helt andet luftlag i SKA-projektet.

"Selv datahåndteringen vil kræve meget mere kraftfulde computere i stand til at processere 1.000 til 10.000 Petaflops," lyder det fra IBM, som understreger, at de regnekræfter kræver et nyt computersystem-design, der både kan regne hurtigere og være mere energieffektive på samme tid.

Her er de syv store it-udfordringer i projektet

Der skal også en del regnekraft til, når teleskopets antenner planmæssigt skal indsamle 14 exabytes data om dagen, hvoraf der skal gemmes omkring en petabyte.

"Til sammenligning vil en exabyte digital musik tage to millioner år at afspille på en iPod," bemærker IBM i en parentes i sit whitepaper.

Syv store udfordringer

Sammen med det Hollandske Institut for Radio Astronomi har IBM skabt det såkaldte DOME-projekt, hvor de to samarbejdspartnere har identificeret syv hovedområder, der skal tackles, hvis computermonstret skal have ben at gå på.

Først og fremmest drejer det sig om at kode sofistikeret software til den ekstreme datahåndtering. Dernæst skal der bygges lagringsenheder til forventeligt en exabyte data om dagen, hvilket vil kræve opbygning af en helt unik big data-arkitektur.

Det tredje punkt er, at når de massive datamængder skal transporteres via optiske fibernetværk til datacentre flere tusinde kilometer fra teleskopet, skal der også arbejdes på at få data delt mellem datacentrets computere ved hjælp af nanofotonik i et tempo, der nærmer sig lysets hastighed.

Det gælder både datadelingen mellem flere computere i netværket, men også i mikroprocessorernes forbindelser i de enkelte maskiner.

"Ellers er det lidt som at sætte en brandslange foran en havesprinkler," bliver det konstateret i whitepaperet.

Skal have en rimelig pris

Den fjerde store nød, der skal knækkes, er at de hårdføre mikroservere i ørkenen givetvis skal designes til at være på størrelse med en håndsæbe, hvor IBM's PowerPC-arkitektur kan komme i spil som indmad til de maskiner, der skal kunne klare op mod 50 grader varme.

Derefter skal mikroserverne formentlig sættes sammen med antennerne, så forskerne kan aflæse resultaterne med det samme,

Den femte udfordring går ud på at bygge et computersystem til en rimelig pris, som kan knuse de store datamængder.

Ideen går på nuværende tidspunkt på, at der skal designes en mellemting mellem traditionelle supercomputere og processorer med indbyggede acceleratorer til eksempelvis mønstergenkendelse.

For at spare på energi, storage og processorkraft skal data kunne komprimeres bedst muligt som den sjette store udfordring, mens realtidskommunikation i netværket vil være et syvende problem, der skal klares, inden SKA's computersystem kan gå i gang med at tygge på gåden om, hvordan universet opstod.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI-specialist i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S