TDC og fiberbranche: Derfor falder konkurrenters ideer til jorden

Hverken TDC eller fiberbranchen kan bakke op om konkurrenters forslag til ny telepolitik. Læs hvorfor her.

Artikel top billede

Læs også: Teleselskaber: Sådan bør Danmarks telepolitik se ud
 
Fornylig fremlagde fire utilfredse teleselskaber deres bud på en alternativ telepolitik.

Telia, Telenor, Global Connect og Concepy mener, der er brug for at rette op på, hvad de opfatter som unfair konkurrence på telemarkedet, især forårsaget af TDC's ejerskab af kobbernettet. 

Som et af syv punkter foreslår de fire selskaber "en tydeligere opdeling af TDC's infrastruktur og TDC's forretningsenheder" og taler også om, at der alternativt kan "etableres en fælles produktionsplatform for hele telesektoren."

Intet nyt under solen

TDC's juridiske direktør Miriam Hvidt mener, at forslaget er gammel vin på nye flasker, og hun har svært ved at se, hvordan konkurrenterne helt konkret forestiller sig, ideen skulle udmøntes i praksis.

"Vi tror ikke, det har nogen gang på jorden. Det har jo været oppe mange gange før, at nogle mener, at man ved nærmere eftertanke skulle have lavet en anden konstruktion, da man solgte netværket og privatiserede TDC for mange år siden. Men det valgte man jo så ikke at gøre, og jeg ved ikke, om de forestiller sig, at man skulle nationalisere netværket igen, og hvor pengene til det skulle komme fra," lyder det undrende fra Miriam Hvidt, som uddyber:

"Det er jo en model, man kender fra DSB og Banestyrelsen, og der kan man også diskutere, om det for alvor har fremmet togdriften og investeringerne i jernbanenettet. Men hvad der er mere væsentligt, så har jeg svært ved at se, hvorfor det skulle fremme investeringslysten i netværket."

Når det er sagt, er det ikke alt i konkurrenternes udspil, TDC ryster på hovedet af.

"Vi mener også, at der skal åbnes adgang til elselskabernes fibernet, og vi er også enige i, at det skal være lettere at opstille mobilmaster og hele delen med øget offentlig efterspørgsel. Men det ligger også i regeringens seneste bredbåndsudspil," siger hun.

Den opmærksomme læser har måske bemærket, at fiberbranchen, der normalt ikke lader en mulighed for at råbe højt om unfair TDC-konkurrence passere forbi, ikke har allieret sig med de andre TDC-kritikere.

Dansk Energi: Vi har ingen regionale monopoler

Dansk Energi hævder dog at være glade for konkurrenternes opråb.

"Vi hæfter os ved, at der er andre end os, der mener, at vi har en særlig udfordring i forhold til at skabe et alternativ til det gamle telemonopol på området for kabelbaseret bredbånd," lyder det Thomas Woldiderich, chefkonsulent hos Dansk Energi.

Men selv om de to parter er enige om, at TDC's magt er for stor, stopper enigheden når det gælder prissætningen på kobber.

For i modsætning til teleselskaberne har fiberselskaberne ikke nogen interesse i en lavere kobberpris, da det vil gøre fiber relativt dyrere og dermed mindre konkurrencedygtigt.

"Vi har den holdning, at priserne på kobbernettet skal være balanceret for på den lange bane at fremme en alternativ infrastruktur til TDC, og vi er godt klar over, at det er en balance mellem en tjenestebaseret- og infrastrukturbaseret konkurrence. Men sætter man prisen for lavt, som de i forslaget appellerer til, så undergraver det selvfølgelig incitamentet til at investere i infrastruktur. Lige nu ligger prisen fint," lyder det fra Thomas Woldiderich.

Men uenigheden stopper ikke her.

Ikke rimeligt

For teleselskaberne mener ikke, det er rimeligt at leve med højere kobberpriser, hvis man samtidig ikke har lov til at få adgang til fiberselskabernes net.

"Det hidtidige princip i telereguleringen om at benytte en relativ dyr prissætning af kobbernettet for at understøtte etablering af alternative infrastrukturer sikrer ikke konkurrence til fordel for forbrugerne, hvis man samtidig tillader, at ejerne af de alternative infrastrukturer må udelukke andre teleselskaber fra deres net," skrev teleselskaberne også i gårsdagens brev.

En holdning, der deles af TDC, mens Dansk Energi på dette punkt står alene med deres opfattelse af tingene.

"Der er tale om at sikre alternativer til det tidligere telemonopol, og der er ikke tale om regionale monopoler i nogen som helst forstand, for du har altid muligheden for at springe over på en alternativ infrastruktur. På nær i København/Nordsjælland hvor TDC sidder på det hele, og der opfordrer vi myndighederne til at gribe ind," udtaler Thomas Woldiderich og tilføjer, at hver tredje dansker bor i dette område:

Desuden mener han, at teleselskaberne selv kan smøge ærmerne op.

"Hvis man skulle gøre noget for Telias og Telenors side, så kunne de jo også bare fatte spaden selv og begynde at grave i de områder, hvor Danmark er underforsynet. Det er jo trods alt to af verdens største teleselskaber."

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S