TDC's magt er for stor.
Det smadrer konkurrencen på bredbåndsmarkedet og gør muligheden for at indfri regeringens målsætning om 100 mbit-forbindelser til danskerne i 2020 håbløs at nå.
Sådan lød kritikken for nylig i et åbent brev til politikerne på Christiansborg fra de fire teleselskaber Telia, Telenor, Global Connect og Concepy.
Mens TDC ikke mente, der var noget om snakken, opfordrede Erhvervsstyrelsen teleselskaberne til at komme med deres egne forslag til en forbedret telepolitik.
Nyt forslag til telepolitik
Det forslag er nu kommet.
I et nyt brev har de frustrerede teleselskaber nedfældet syv bud på forbedringer.
Her er forslagene og teleselskabernes begrundelser for, hvorfor de er nødvendige.
1. Selskaberne skal en gang for alle sikres lige adgang til accessnettet.
"Telereguleringen har siden 1999 været baseret på en ambition om gradvist at nedtrappe reguleringen af de øvrige selskabers adgang til TDC's kobbernet med henblik på at tilskynde til investeringer i nye infrastrukturer. I dag må det konstateres, at denne tilgang ikke har skabt den ønskede konkurrence på fastnetmarkedet. Tværtimod har TDC i dag en markedsandel, der ligger helt i top i forhold til tidligere monopoler i resten af EU," skriver teleselskaberne.
2. Der skal være adgang til at konkurrere på nye infrastrukturer til gavn for forbrugerne.
"Der er en overhængende risiko for, at der opstår flaskehalsproblemer og regionale monopoler på de coax‐ og fibernet der er under opbygning forskellige steder i landet. Det hidtidige princip i telereguleringen om at benytte en relativ dyr prissætning af kobbernettet for at understøtte etablering af alternative infrastrukturer sikrer ikke konkurrence til fordel for forbrugerne, hvis man samtidig tillader, at ejerne af de alternative infrastrukturer må udelukke andre teleselskaber fra deres net."
3. Der skal sikres fair konkurrence i forhold til indholdsleverandører.
"Indholdsleverandører som Google, Apple, Skype og Facebook har fri adgang til at levere tjenester over teleoperatørernes net, hvilket er med til at drive efterspørgslen efter bredbåndsprodukter. Imidlertid skal disse operatører ofte ikke leve op til de samme krav, som teleselskaberne, bl.a. 112, 114, saldokontrol og datalogning. OTT‐selskaberne er desuden oftest baseret i andre lande og bidrager dermed ikke i samme omfang som de danske teleselskaber til skatteindtægter eller beskæftigelse."
Sådan skal infrastruktur finansieres
4. Samarbejde mellem offentlige og private aktører
"Mobilselskaberne bør sikres mulighed for at leje sig ind på offentligt ejede arealer og bygninger til omkostningsbaserede priser, når der skal opsættes mobilantenner. Regeringen har i sit udspil på teleområdet åbnet for muligheden i særlige tilfælde, men teleselskaberne bør gives en generel, landsdækkende ret hertil."
5. Frekvenser skal fordeles, så de styrker konkurrencen bedst muligt.
"Effekten af kravene i 800 MHz‐auktionen bør kortlægges og kendes, inden der lægges yderligere dækningsforpligtelser over på teleselskaberne. Under alle omstændigheder er det væsentligt, at kommende auktioner designes således, at det ikke også er hensigten, at staten opnår mest muligt i provenu."
6. Bedre bredbånd og mobildækning
"Tankerne i regeringens teleudspil om, hvordan det offentlige kan støtte og stimulere udbredelsen af bredbånd i Danmark, samt hvordan det offentlige i samspil med blandt andre telebranchen kan søge bæredygtige løsninger på at forsyne alle danskere med bredbånd herunder sikre god mobildækning ‐ bør afspejles i teleforliget i form af konkrete målsætninger. "
7. Bedre muligheder for finansiering
"Hvis den danske telesektor skal bidrage aktivt til regeringens målsætninger om bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark, er det vigtigt, at rammerne for finansiering af infrastrukturen forbedres. Dette kunne f.eks. ske ved at fastsætte regler, der muliggør realkreditfinansiering af investeringer i teleinfrastrukturen."
