Microsoft klar med Office til iPhone: Se app'en her

Efter års ventetid er Microsoft nu klar med Word, Excel og PowerPoint til iPhone. Men der er visse begrænsninger.

Artikel top billede

Seks år efter at Apples iPhone blev introduceret, er Microsoft nu klar til at levere Office-applikationerne Word, Excel og PowerPoint til den populære smartphone.

Microsoft har ellers længe tøvet med at tage skridtet fuldt ud, men nu er Office netop landet i Apples App Store, skriver blandt andre The Verge. 

Der er dog kun tale om en version til iPhonen og ikke til iPad, og Microsoft har samtidig valgt, at det kun er Office 365-abonnenter, der kan benytte løsningen.

Det kan du bruge app'en til

"Microsoft Office Mobile er den officielle Office-ledsager, der er optimeret til din iPhone," står der i beskrivelsen i App Store.

"Du kan tilgå, se og redigere dine Microsoft Word, Microsoft Excel og Microsoft PowerPoint-dokumenter fra stort set hvor som helst. Dokumenter ser ud som originalerne takket være understøttelse af diagrammer, animationer, SmartArt grafik og figurer. Når du laver hurtige ændringer eller tilføjer kommentarer til et dokument, forbliver formatering og indhold intakt."

Der har ofte været rygter fremme om Microsofts arbejde med Office til iOS og Android. Senest blev der i april lækket en roadmap, der afslørede, at den ellers længe ventede Office-version til iOS og Android først ville komme mod slutningen af 2014.

Men nu er det altså muligt for Office 365-brugere at hente Microsoft-app'en til iPhone via App Store. Vi har dog ikke her på Computerworld endnu kunnet få adgang til den i den danske del af butikken.

Microsoft har allerede i et stykke tid tilbudt apps til OneNote og Lync til iPhonen.

Om den nye app skriver Microsoft også, at man ikke behøver at være online for at arbejde med Office 365-dokumenterne.

"Dine ændringer vil blive gemt online, når din device igen kobler op til netværket eller til Wi-Fi."

Findes mange andre muligheder

Ud over at det altså kræver et abonnement til Office 365 for at kunne bruge iPhone-versionen af Office, så kræver det også version 6.1 af iOS og en iPhone 4 eller nyere.

Computerworld har tidligere bragt en større test af de forskellige kontorpakke-løsninger til smartphones - læs den artikel her

The Verge har allerede haft mulighed for at teste Microsoft Office Mobile til iPhone. Se resultatet i videoen herunder:

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Denne kontorpakke dominerer (endnu) hos danskerne

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

    Ivan Nielsen

    Connexa A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job