Windows 8.1 mod Mac Mavericks: Hvem vinder opgøret?

Microsoft og Apple er klar med nye versioner af deres styresystemer. Men hvem har egentlig mest at være stolt af? Se vores gennemgang af de to OS-kombattanter her.

Artikel top billede

Windows 8.1 og Mac Mavericks frigives begge i løbet af efteråret.

For præcis et år siden bragte Computerworld artiklen "Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen".

Anledningen var, at Microsoft og Apple begge var klar med deres nye bud på, hvordan fremtidens styresystem skulle se ud.

Med udgangspunkt i understøttelse af touch-navigation og en stærk integration til cloud-tjenester var begge selskaber i gang med at rykke sig fra den gamle verden til den nye.

Det var Microsoft, der med Windows 8 gik længst i det forsøg, mens Apple med Mountain Lion i højere grad forsøgte sig med en række mindre nyheder og finjusteringer.

Måske var det forklaringen på dommen ikke bare fra os på Computerworld, men også fra en lang række andre medier - herunder det anerkendte Infoworld:

Windows 8 tabte opgøret til Mountain Lion (her taler vi teknologisk/funktionelt, ikke markedsmæssigt).

"Hvis du er på udkig efter en ny pc, så køb en med Windows 7, mens du stadig kan ... Eller skift til Mac," lød det eksempelvis fra Infoworld.

Infoworlds dom var relativ hård mod Windows 8, der endte på karakteren 7,6 mod 8,6 til Mountain Lion.

Microsoft gør et nyt forsøg

Nu skriver vi så august 2013, og begge selskaber er endnu en gang på trapperne med nye versioner af deres styresystemer. Denne gang i form af Mac OS X Mavericks og den længe ventede opdatering til Windows 8, Windows 8.1..

Hvor det i i 2012 var Microsoft, der satsede stort med Windows 8, er selskabet med 8.1 først og fremmest ude på at ændre de ting, der blev kritiseret i den oprindelige version af styresystemet.

Apples Mavericks indeholder 200 nye funktioner i forhold til Mountain Lion, men er ikke et totalt anderledes styresystem i de grundlæggende funktioner og brugergrænsefladen.

På næste side ser vi nærmere på de vigtigste nyheder i de to styresystemer.

Her er nyhederne i Windows 8.1

Vi har allerede bragt en stribe artikler om Windows 8.1, der ventes at blive udsendt til pc-producenterne i slutningen af denne måned og til forbrugerne i løbet af efteråret.

De mest markante nyheder er, at det nu er muligt at starte Windows op i klassisk desktop-mode, og at den famøse start-knap, der har været så meget debat om, nu vender tilbage - dog i en noget anden form, end vi kender det fra eksempelvis Windows 7.

Som du kan læse i vores guide til Windows 8.1, er der også blevet plads til en bedre søgefunktion, så man blandt andet kan få resultater fra nettet, harddisken, apps og indstillinger vist ét sted.

Se video om Windows 8.1:

Selv om det ud over de nævnte nyheder mest er mindre forbedringer - blandt andet en opdatering af foto-app'en - man får med Windows 8.1, så kan det meget vel vise sig at være de forbedringer, der skal til, for at det nye Windows for alvor kan blive accepteret af den brede Windows-brugerskare, herunder ikke mindst erhvervsbrugerne.

I april stillede Computerworld læserne det simple spørgsmål, om startknappen skulle tilbage i Windows 8? Resultatet var, at 79 procent af de 556 læsere, der stemte, svarede: "Ja, lad os få den tilbage."

Analysefirmaet Gartner har da også vurderet, at Windows 8.1 vil få afgørende betydning for Microsoft. Forud for den store BUILD-udviklerkonference denne sommer skrev Gartner i en kommentar:

"Baseret på den information, der er tilgængelig i øjeblikket, tror vi, at Windows 8.1 funktionerne vil få de fleste af kritikerne til at tie stille."

Her er nyhederne i Mavericks

Apples Mountain Lion har fra starten været et ganske glimrende styresystem. Det fungerer efter hensigten, er stabilt, kræver ikke for meget af maskinen og er grafisk lækkert og logisk opbygget.

Det er derfor et godt styresystem, Apple forsøger at gøre endnu bedre med Mavericks.

Skal man sige noget negativt om den mission, er det, at det efterhånden er et stykke tid siden, Apple har leveret den helt store nyskabelse, men i stedet overlader det til andre at innovere i disse år.

Men så igen: Hvorfor ændre drastisk ved noget, der grundlæggende fungerer godt?

OS X Mavericks vil, når det frigives i den endelige version til efteråret, være version nummer 10 af Mac-styresystemet.

Blandt de 200 nye funktioner i Mavericks finder man blandt andet en bedre understøttelse af flere skærme, så man nu ikke længere arbejder med en primær og sekundær skærm, men i stedet har adgang til menulinjen og docken på begge skærme.

Apple introducerer også faner i Finder - Apples svar på Stifinder i Windows - og en helt ny kort-app som den, der findes til iPad og iPhone. App'en Kalender har fået et nyt design, og Safari-browseren kommer også i en helt ny version.

Samtidig gør Apple det med Mavericks muligt at tilføje tags til ens filer. Det gør det nemmere at finde rundt i ens indhold via Finder - så man eksempelvis kan se alle billeder, kort og dokumenter, der relaterer sig til "Sommer 2013."

Se video om Mavericks:

Reaktionerne på Mavericks har overordnet set været positive. Det er som Mountain Lion, bare bedre, og det er der formentlig mange Mac-brugere, der vil sætte pris på. Omvendt er det lidt svært ikke at få den tanke, at Apple kører noget i tomgang i disse år i forhold til Mac-styresystemet.

Se hele vores gennemgang af Mavericks her og i øvrigt også vores store gennemgang af Mountain Lion fra sidste år her.

Hvem vinder opgøret i 2013?

Siden Microsoft og Apple sendte henholdsvis Windows 8 og Mountain Lion på markedet sidste år, er den krise, pc-markedet har været ramt af i flere år, kun blevet forværret.

Blandt Computerworlds læsere mener de fleste fortsat, at pc'en er still going strong, men ser man på tal fra de store it-analysehuse, er det svært at komme uden om, at pc'erne er blevet sværere at sælge til forbrugerne, mens tablets og smartphones går som varmt brød.

Det er forklaringen på, at Microsoft med Windows 8 og nu 8.1 forsøger at ændre Windows så radikalt.

Hvis selskabet har succes med den mission, er der en større sandsynlighed for, at Windows også i den nye verden vil kunne være et dominerende styresystem.

Ser man udelukkende på tablet-markedet, er det først og fremmest Apples iOS og efterhånden også Android, der spiser af den stadig voksende kage.

Deri finder vi måske også forklaringen på, at Apples innovation af Mac OS X står lidt i stampe. Den del af Apple-forretningen passer mere eller mindre sig selv, hvorimod det er på tablet-fronten, at selskabet for alvor har noget at miste, hvis det ikke hele tiden forbedrer og udvikler sig.

Rent markedsmæssigt er situationen da også nogenlunde status quo for Apples Mac-styresystem. I den seneste opgørelse fra FDIM ligger Mac OS X her i Danmark på en markedsandel på 11,5 procent.

På globalt plan fylder Mac OS X nu 7,35 procent ifølge Statcounter - et par procent mere end for fem år siden.

En ting er imidlertid udviklingen på markedet, noget andet er den teknologiske og funktionsmæssige innovations-kamp, der foregår mellem it-giganterne.

Allerede med det oprindelige Windows 8 var det Microsoft der havde mest fart på med nytænkningen, men dengang gav det lidt bagslag, fordi der stadig var for mange uslebne kanter.

De fleste af problemerne udbedres med det nye Windows 8.1, så på den måde bør Microsoft få en bedre karakter, end det var tilfældet på samme tidspunkt sidste år.

Er Windows 8.1 så et bedre styresystem end Apples nye Mavericks?

Svaret afhænger afhænger nok i høj grad af en række personlige overvejelser og valg - eksempelvis hvilken hardware man ønsker, og overvejelser omkring den cloud-platform, der knytter sig til styresystemet - men bundlinjen er, at både Microsoft og Apple nu har ganske glimrende styresystemer på markedet.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Windows 8 mod Mountain Lion: Her er dommen

Guide: Sådan bruger du de nye funktioner i Windows 8.1

Sådan fungerer Apples nye Mac OS X: Mavericks

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2025

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S