Skal du satse på Windows 8.1? Her er anbefalingen

Nu kommer Microsoft med Windows 8.1. Se her, hvad det betyder for din arbejdsplads.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Der er ganske meget på spil for Microsoft, når selskabet i næste uge afholder den årlige udviklerkonference BUILD i San Francisco.

Som vi skrev onsdag, har Microsoft en gylden mulighed for at gøre op med den kritik, der har været af Windows 8, når selskabet sætter fokus på den længe ventede opdatering, Windows 8.1.

Windows 8 har delt brugerne, er blevet mødt med kritik af selve tætte Microsoft-partnere, og har (endnu) ikke formået at løfte salget på det kriseramte pc-marked.

Men med Windows 8.1 - tidligere kendt som Windows Blue - gør Microsoft op med en stor del af kritikken, idet selskabet tilføjer en startknap, der dukker frem, hver gang du bevæger musen over det nedre venstre hjørne af skærmen.

Knappen er desuden altid synlig på værktøjslinjen, når du er på skrivebordet.

I april stillede Computerworld læserne det simple spørgsmål, om startknappen skulle tilbage i Windows 8. Resultatet var, at 79 procent af de 556 læsere, der stemte, svarede: "Ja, lad os få den tilbage."

Blot 14 procent mente, at "det var godt, at Microsoft fjernede den," mens fem procent svarede "ved ikke."

Her er anbefalingen 
Analysefirmaet Gartner vurderer også, at BUILD kan blive ganske afgørende for Microsofts Windows-projekt.

"Baseret på den information, der er tilgængelig i øjeblikket, tror vi, at Windows 8.1 funktionerne vil få de fleste af kritikerne til at tie stille," lyder det i en kommentar fra Gartner.

I forhold til virksomhedsbrugerne, som i særdeleshed har holdt igen med Windows 8-udrulningerne, vurderer Gartner, at der også fremadrettet kan være udfordringer med kompabilitetsproblemer med gamle applikationer, ligesom også overgangen fra Internet Explorer 8 til 11 betyder, at it-afdelingen skal sætte tid af til at teste de kritiske applikationer.

Ikke desto mindre har har Gartner følgende anbefalinger til it-afdelingerne:

- Hvis I kun har overvejet Windows 8 til touch-enheder, bør I nu evaluere Windows 8.1 til bredere udrulning.

- Hvis I indtil videre har undgået Windows 8, men normalt foretrækker at tage et nyt OS i brug via pc-udskiftninger, så overvej at udrulle Windows 8.1 med nyindkøbte pc'er, efter I har foretaget det nødvendige test - særligt med IE 11.

- Hvis I er i gang med de tidlige faser med Windows 8-projekter, så kør piloter med Windows 8, hvis det giver mening, men skift til Windows 8.1 så hurtigt som muligt.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Knald eller fald for Microsoft: Windows 8 skal genfødes

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S