I Danmark har offentlige myndigheder tilsammen sparet 68 millioner kroner på at skanne fakturaer ind, efter e-faktura-teknologien NemHandel blev indført i 2008.
Det beløb vil på EU-niveau årligt ligge på op mod 13 milliarder kroner for offentlige myndigheder, mens det vil komme helt op og ringe i omegnen af 300 milliarder kroner årligt, hvis alle europæiske virksomheder også får indført e-fakturering.
Derfor har EU-Kommissionen for nyligt udsendt et udkast til et e-fakturerings-direktiv som en del af en større vision, der ultimativt skal gøre offentlig europæisk administration papirløst.
Det arbejde er for alvor blevet påbegyndt i april og forventes afsluttet i foråret 2016, hvor der altså i mellemtiden er milliarder af euro, der glider gennem fingrene, fordi EU skal have alle medlemslande til at hoppe med på en fælles standard for e-fakturering.
Men kontorchef Morten Mejer-Warnich fra Digitaliseringsstyrelsen, når nu NemHandel fungerer godt i Danmark, kan vi så ikke 'bare' blæse det op på EU-niveau og indløse gevinsterne med det samme?
"Ofte er 'bare' et ret dyrt ord i it-projekter, og på tværs af alle EU-landene vil der være en hel del lokale hensyn at tage," siger Morten Mejer-Warnich, som dagligt arbejder med e-faktureringsstandardisering hos Digitaliseringsstyrelsen.
Danmark kigger på økonomien
Han fortæller, at man i dag allerede har hentet erfaringer med e-fakturering i Peppol-projektet (Pan-European Public Procurement On-Line), som 20 EU-lande har været med inde over.
Siden 2012 har non-profit-organisationen OpenPeppol taget over med hensyn til eksempelvis standardiseringen i lighed med danske NemHandel, der bygger på OIOUBL-standarden, men som ikke er et produkt i sig selv.
Derimod er det meningen, at markedet skal stille de konkrete e-faktureringsprodukter til rådighed for både offentlig og privat e-fakturering, som vi eksempelvis kender det fra det danskudviklede selskab Tradeshift.
Disse produkter skal så bygge på standarder, og trods opbakningen til visionen fra stort set alle de europæiske lande, kan det godt vise sig at blive en hård nød at knække af flere årsager.
"De enkelte EU-lande skal kigge på, hvad det vil koste at erstatte en lang række eksisterende lokale løsninger på tværs af EU. Fra dansk side vil vi eksempelvis kigge på vores egen NemHandel-investering og hvorledes, der kan laves en naturlig overgang fra NemHandel til Peppol," siger Morten Mejer-Warnich.
Han tilføjer, at der også andre steder er lokale processer og lokale lovgivninger, som der skal tages højde for, før visionen om et digitalt indre marked med fællesstandarder for e-fakturaer kan få sit praktiske gennembrud.
I dag er omkring 95 procent af alle fakturaer, der bliver sendt på tværs af landegrænserne i EU, traditionelle papirfakturaer.
Skal vi have underskrift med?
I Danmark har blandt andre it-brancheforeningen IT-Branchen i sidste uge afgivet sit høringssvar til den europæiske e-faktura, hvori IT-Branchen foreslår at tilsætte en signatur-ordning a la den danske NemID for at øge sikkerheden for afsenderens identitet i e-faktureringen.
Kun første spadestik i kæmpe europæisk it-indsats
"Vi mener, at det er rigtig godt første skridt med e-fakturaer, men vi vil blive jublende lykkelige, hvis det også lykkes at få indført digital signatur i hele Europa. For sikker samhandel er et område, hvor det indre marked for alvor giver mening," siger direktør i IT-Branchen, Morten Bangsgaard.
"Når man kigger på danske e-faktura- og signaturløsninger og den efterfølgende digitale kommunikation mellem den offentlige sektor, borgere og virksomheder kan vi med stor dansk troværdighed sige, at digitaliseringen rent faktisk effektiviserer," siger ITB-direktøren, der også er vicepræsident i DigitalEurope, en europæisk it-branchesammenslutning.
Han nævner, at på grund af de mange danske erfaringer kan der snildt ligge en stor forretningsmulighed eller flere for danske it-virksomheder, der er vant til at tænke i offentlig it-infrastruktur.
En femtedel af stor-digitalisering
At en digital signatur skal flettes ind i e-fakturaen er faktisk en af de ting, som der også skal kigges på hos EU i de kommende år.
For Peppol-projektet står ikke alene, men er en delkomponent i det overordnede e-SENS-projekt, hvor der fra EU's side er opstillet visioner for i alt fem hovedområder, som skal effektivisere samhandlen og lette administrationen.
Udover Peppols e-fakturering, drejer det sig om Stork, der netop er et eID-platform-projekt, som ultimativt skal gøre det muligt at bruge en slags europæisk NemID i alle EU-medlemslande.
Så er der Spocs, der skal simplificere og ensrette procedurer, når virksomheder vil markedsføre deres produkter i andre europæiske lande.
Slutteligt er der e-Codex- og epSOS-projekterne, der henholdsvis er den digitale måde at udveksle juridiske dokumenter på tværs af EU-landegrænserne og infrastrukturen til den europæiske elektroniske patientjournal (EPJ).
Om disse initiativer også kan få betydning for den kommende bilaterale handelsaftale mellem EU og USA, så der kan indføres digitale "verdensstandarder", er for tidligt at sige noget om ifølge Morten Mejer-Warnich fra Digitaliseringsstyrelsen.
"Det har i forvejen været ambitiøse mål først at få NemHandels-infrastrukturen udrullet i Danmark, siden etableringen af Peppol og senest indtræden i en voldsomt kompleks standardiseringsverden på tværs af EU-landene. Så jeg tror ikke, at det vil være formålstjenesteligt allerede at tale om et endnu bredere scope," siger han
Du kan læse mere om EU's indsats på de fem infrastrukturpunkter her.
