Sidst i marts mødtes omkring 1.000 mennesker til konferencen "Offentlig Digitalisering 2014" med undertitlen "På vej mod d-land" - en reference til projektet "Danmark 3.0: Danmark som d-land" der også har sit udspring hos Dansk IT ligesom ugens konference om offentlig digitalisering.
Dansk IT er en interesseorganisation for it-professionelle - altså folk med en faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang til informationsteknologien.
Og det er vel også den måde, man bedst kan beskrive debatten om digitalisering i Danmark:
En faglig, forretningsmæssig eller anden joborienteret indgang, der oftest er drevet af et ønske om effektivisering.
Konferencen efterlod mig igen med indtrykket af, at digitaliseringen i Danmark har så højt et niveau og så stor en udbredelse, fordi der er så mange engagerede it-professionelle, der med faglig passion fremdriver digitaliseringen.
Masser af store og små teknologiløsninger er hver dag med til at flytte Danmark i retningen af at blive et d-land - altså et land der udnytter digitaliseringens muligheder fuldt ud.
"Digitaliseringen i Danmark har så højt et niveau og så stor en udbredelse, fordi der er så mange engagerede it-professionelle, der med faglig passion fremdriver digitaliseringen"
Det er ønsket om at løse hverdagens opgaver mere effektivt og smartere, der hver dag får tusindvis af danskere til at arbejde med, hvordan informationsteknologien kan hjælpe.
Men der mangler en dimension: Den politiske debat.
Mennesker i fællesskaber som organisationer og virksomheder er den struktur, der skaber samfund.
Aktiviteten i hvert enkelt led er med til at skabe helheden - derfor er hvert eneste digitale projekt med til at gøre Danmark til et d-land.
Men det er også en fragmenteret digitalisering, som skaber resultater, uanset om vi ønsker det eller ej.
Der skal være en retning
Den politiske debat kan være til at sætte en retning for, hvilke resultater vi ønsker.
Der skal være en retning, hvis ideen om at gøre Danmark til et d-land skal blive til virkelighed - en retning der skaber de rigtige rammer for at udvikle ideer både økonomisk, fagligt og socialt.
Et godt eksempel er den aktuelle diskussion om salget af den finansielle servicevirksomhed Nets.
Et succesfuldt privat selskab skabt som resultat af effektiv virksomhedsdrift på toppen et politisk ønske om at have en betalingsinfrastruktur i Danmark.
Resultatet af det politiske ønske blev Dankortet, der efter en langsom start er blevet en kæmpe succes.
Selskabet bag har udviklet en viden om den digitale infrastruktur, der siden har sat Nets i stand til at levere serviceløsninger som Betalingsservice og NemID.
Med salgsprocessen bliver lyset rettet direkte mod den rystende mangel på politisk debat om digitalisering i Danmark.
Ingen folkevalgte vil tilsyneladende stille sig op på talerstolen og tage en åben debat om, hvordan vi håndterer finansielle data, sikrer billig og effektiv betaling og udvikler overførslen af værdier i et d-land.
Det er den slags politisk debat, som er afgørende, hvis vi ønsker, at digitaliseringen i Danmark skal levere andet end effektivisering på udvalgte områder.
Politisk debat som forhåbentlig ender med digitalisering, og som gør op med, udvikler og forandrer de processer, som skaber demokratiet.
På Offentlig Digitalisering 2014, var der kun tre deltagere, som var registeret i egenskab af at være folkevalgte - og dermed ansvarlige for at rejse den politiske debat om digitalisering.
Det var Jeppe Mikkelsen, der er radikal it-ordfører, Venstres it-politiske ordfører Michael Aastrup Jensen og finansminister Bjarne Corydon, der skulle tale lige inden konferencen sluttede.
Jan Horsager er research manager i cBrain.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
