Af Flemming Østergaard
Ifølge Jacob Herbst, formand for Cybersikkerhedsrådet, kræver det en grundlæggende ny forståelse af, hvad det vil sige at forsvare et land i det 21. århundrede.
”Vi har fået et samfund, der er så digitaliseret, at intet fungerer, hvis den digitale infrastruktur ikke gør. Det er den største ændring siden Den Kolde Krig,” siger Jacob Herbst.
Hvor forsvaret tidligere kunne operere som et selvstændigt system, er den moderne verden vævet sammen af digitale tråde. Kommunikation, logistik, våbensystemer og beslutningsstøtte afhænger i dag af data, netværk og software.
”For 30 år siden kunne sektorer fungere isoleret. I dag kan ingen del af samfundet – heller ikke Forsvaret – gøre det. Det betyder, at vores forsvar er sårbart over for digitale chok,” siger Jacob Herbst.
Han peger på Ukraine som et laboratorium for, hvordan moderne krigsførelse ser ud. Droner, satellitforbindelser, elektronisk jamming og civile apps bruges side om side i kampen for at forsvare territorium og information.
Digitalt efterslæb i Forsvaret
I Danmark står vi med et betydeligt efterslæb efter, at vedligeholdelsen af både kaserner og IT-systemer i årtier har været underprioriteret. Resultatet er, at Forsvaret i dag kæmper med forældede systemer og manglende kapaciteter.
”Vi har sparet på Forsvarets digitale systemer på samme måde, som vi har sparet på de fysiske kaserner og traditionelle våben. Der bruges stadig gamle systemer som DeMars, der blev implementeret for årtier siden,” siger Jacob Herbst.
Vi skal nu indhente årtiers forsømt vedligehold på mange områder og samtidig opbygge en digital kapacitet, der matcher tidens trusselsbillede i både Danmark og EU.
”Men det går for langsomt i Danmark og EU – både med at få oprustet vores fysiske forsvar og med at skabe en digital modstandskraft. EU-systemet er jo fantastisk i forhold til at være meget demokratisk, men det er også en tung beslutningsmaskine, hvor enighed tager tid,” siger han.
Han understreger, at netop den langsomhed udnyttes af autoritære stater som Rusland og Kina, mens det digitale våbenkapløb bliver stadig mere intenst.
Digitaliseringen har ikke kun ændret logistikken – den har ændret selve måden, man fører krig på. Alt fra kommunikation og efterretninger til måludpegning og våbenstyring er nu datadrevet. Kamppladsen er blevet digital. Droner, sensorer og elektronisk krigsførelse betyder, at de fysiske og digitale domæner smelter sammen, påpeger Jacob Herbst. I Operation Spiderweb kørte ukrainere eksempelvis lastbiler med droner langt ind i Rusland og sendte dem af sted til eksplosion på russiske strategiske bombefly.
”Ukrainske soldater styrede droner via russiske SIM-kort og brugte russisk mobilnet til at angribe russiske fly. I luftforsvaret af Ukraine sender civile borgere via apps oplysninger om droner og toppebevægelser, der straks bliver omsat til handling. Det viser, hvor tæt koblingen er mellem civilsamfund, digital teknologi og militær forsvarsevne,” siger han.
Forsvar mod droner og digitale trusler
Jacob Herbst betegner Danmarks relation til Rusland som en ”gråzonekonflikt” – en slags hybridkrig, der udspiller sig under tærsklen for formel krig. Som med dronerne over Danmark.
”Russerne fører allerede en form for krig mod os – bare med andre midler end åbent militære. De tester vores modstandskraft, udfordrer sammenholdet i NATO og forsøger at skabe tvivl og nervøsitet. Målet er ikke nødvendigvis militær sejr, men psykologisk og politisk destabilisering. De vil have os til at bruge kræfter på at beskytte os selv i stedet for at støtte Ukraine,” siger Jacob Herbst, der ikke forstår, at de danske myndigheder ikke for længst har haft udstyr klar til at overvåge og registrere droner.
”Det burde stå der allerede. Der var jo situationen med droner over Gatwick lufthavn helt tilbage i 2018, der har været droner over Køge Havn, de danske boreplatforme og så sent som i januar 2025 også over Københavns Lufthavn, så det er jo ikke overraskende, at det sker” siger han.
Kritisk infrastruktur angribes
Dronerne gjorde ingen skade. Men når det gælder cybersikkerhed i den civile sektor, er der tale om reelle trusler og angreb. Kritisk infrastruktur er under konstant pres.
”Der er ingen tvivl om, at vi ser flere forsøg på angreb. Mange af dem er portscanninger, hvor nogen bare ’tager i døren’. Men mange langt mere avancerede forsøg forekommer jævnligt,” siger Jacob Herbst.
Danmark er ifølge ham stadig blandt de bedre beskyttede lande, men netop fordi vi er så digitaliserede, rammes vi ekstra hårdt, når det går galt. Vores sikkerhedsniveau er højt, men vores digitale afhængighed er endnu højere. Danmark er dybt integreret i globale teknologiske forsyningskæder. Men vi producerer hverken mikrochips, computere, avancerede processorer og meget andet selv, og det betyder, at vi godt kan glemme alt om digital suverænitet.
”Alt, hvad vi bruger af digital teknologi, er i udgangspunktet ikke dansk. Vi må være realistiske – vi kan ikke bygge det hele selv,” siger Jacob Herbst.
Men det betyder ikke, at vi skal forholde os passive. Tværtimod ser han et presserende behov for at styrke europæisk teknologisk uafhængighed, så vi ikke bliver gidsler for amerikanske eller asiatiske leverandører.
Behovet for en digital genoprustning
Jacob Herbst understreger, at Danmark skal gennemføre en digital genoprustning på linje med den fysiske og peger på tre hovedområder.
”Vi skal forny den teknologiske infrastruktur – vi skal afvikle den ”tekniske gæld” og modernisere de digitale systemer, som Forsvaret og samfundet bygger på. Vi skal lære af Ukraine og forstå, hvordan digital teknologi ændrer krigsførelse, og tilpasse vores tilgang derefter. Og så skal vi have et tættere samarbejde mellem den civile og militære sektor - kortlægge afhængighederne og bygge robuste fælles løsninger. Vi er nødt til at se digitalt forsvar og civilsamfund som to sider af samme mønt. Det ene kan ikke fungere uden det andet,” siger han.
For Jacob Herbst handler digitalt forsvar ikke kun om teknologi, men også om kultur. Danmark skal blive langt mere risikovillig.
”Vi skal turde investere, også offentlige penge, i ny teknologi, også selvom vi ikke altid rammer rigtigt første gang. Det er sådan amerikanerne gør – og det er noget af grunden til, at de er foran,” siger han.
Om Cybersikkerhedsrådet
Cybersikkerhedsrådet rådgiver regeringen om, hvordan den digitale sikkerhed styrkes og bidrager til videndeling mellem myndigheder, erhvervsliv og forskningsverden. Rådet byder desuden ind med udvikling af cybersikkerhedskompetencer.