Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Der er et før og et efter 2025, når det gælder kunstig intelligens.
McKinseys seneste State of AI-rapport fra november i år viser, at næsten ni ud af 10 virksomheder nu bruger AI i mindst én forretningsfunktion.
Det lyder imponerende, men kun en tredjedel har formået at skalere brugen på tværs af organisationen.
Resten sidder fast i pilotprojekter og eksperimenter, mens de mest fremsynede allerede er i gang med at gentænke deres forretning via kunstig intelligens.
Ny tænkemåde
AI er ikke længere en teknologi, der kan outsources til it-afdelingen.
Og for at slubre lidt i egen juice, så har mange andre - og jeg selv - skrevet om emnet efterhånden mange gange.
AI er en ny driftsform, en ny måde at tænke strategi, styring og investering på. Og den udfordrer nogle af de mest grundlæggende antagelser om, hvordan værdi bliver skabt i virksomheden.
De mest succesfulde virksomheder - McKinsey kalder dem AI high performers – har forstået, at kunstig intelligens ikke kun handler om effektivisering. De bruger AI som en transformativ driver for vækst og innovation.
Topledelsen ejer AI-dagsordenen
Ifølge rapporten udgør de blot seks procent af alle virksomheder, men de skiller sig markant ud.
De kan relatere mere end fem procent af deres EBIT til AI, og de er 3,6 gange mere tilbøjelige til at bruge AI som løftestang for fundamentale forretningsændringer.
De bedste re-designer processer i stedet for blot at lægge teknologi ovenpå.
Deres topledelse ejer AI-agendaen, og en tredjedel af dem investerer mere end 20 procent af deres digitale budget i AI.
Forskellen på dem, der eksperimenterer – og dem, der transformerer – ligger i ambitionen.
De ser AI som en strategisk arkitektur, ikke som et sideprojekt. De spørger ikke ”hvor kan vi bruge AI?”, men ”hvor skal AI ændre vores forretning, når vi vil vinde?”
Hvad med os i lille Danmark?
Nu skal man – som altid - tage McKinsey og alle andre ypperstepræster i den hellige AI-kirke med et gran salt.
Eksempelvis vil et globalt view omfatte et Silicon Valley, hvor tech-industrien selv er gennemsyret af AI.
Noget af det helt afgørende er, at CFO’er og CIO’er ikke skal evaluere investeringer i AI isoleret.
De skal måles på deres evne til at ændre virksomhedens forudsætninger for vækst. Det handler ikke om, hvad AI koster – men om, hvad der bliver muligt, når den bruges rigtigt.
Og den del af tænkningen kan vi sagtens tage med ind i en grå, dansk november-ledelses-hverdag. Man behøver ikke være global koncern for at arbejde professionelt med AI.
Viborg og strategisk AI
Jeg tror faktisk, at Viborg Kommune er et fint eksempel.
Viborg Kommune viser, hvordan offentlig ledelse kan sætte standard for brug af kunstig intelligens anført af blandt andet direktør Klaus Christiansen og drevet af AI-programleder Anders Krogh.
Her er AI ikke et it-projekt, men en strategisk ledelsesopgave. '
Programmet refererer direkte til direktionen, som aktivt følger og prioriterer AI-indsatserne på tværs af organisationen.
Topledelsesforankringen er afgørende for uden ledelsesmæssigt ejerskab bliver AI sjældent andet end eksperimenter. AI er flyttet fra pilot til drift i kernearbejdsgange. Værktøjerne bruges til alt fra dokumenthåndtering og juridisk sparring til chatbots og agentløsninger for både medarbejdere og borgere. Det handler ikke om teknologi for teknologiens skyld, men om at redesigne processer og frigøre tid til det, der skaber reel værdi.
Organiseringen er lige så gennemtænkt som teknologien. Risikovurderinger og kontrakter håndteres centralt, mens udrulning og anvendelse sker decentralt i direktørområderne – en hybrid styringsmodel, der balancerer ansvar og innovation.
Det handler om ambition
Kompetenceudviklingen går forud for teknologien: Omkring 8.000 medarbejdere tilbydes AI-grundkursus, og mere end 120 ledere indleder et forløb i 2026. Samtidig har over 2.500 medarbejdere deltaget i DigiTek-dage og AI-events, hvor formålet er at skabe nysgerrighed og fælles sprog.
De foreløbige resultater ser også lovende ud. De første dokumenterede produktivitetsforbedringer svarer til 41 årsværk, og yderligere 90 er på vej.
Viborg arbejder med skalering, KPI’er og genbrugelige AI-komponenter og viser dermed, at man ikke behøver være en C20-virksomhed for at drive en professionel AI-transformation. Det handler ikke om størrelse, men om ambition og retning.
Teknologi og strategi i samme formel
Over halvdelen af de virksomheder, McKinsey har undersøgt, har allerede oplevet negative konsekvenser af AI, ofte som følge af upræcise modeller eller manglende ansvarlighed. Modenhed handler altså ikke om at eksperimentere mere – men om at eksperimentere bedre.
AI er på vej til at blive det næste store ledelsesprincip. Ligesom ERP og digitalisering i sin tid ændrede kravene til både CFO’er og CIO’er, kræver AI en ny type ledelse.
Vi skal turde sætte teknologi og strategi på samme formel. De virksomheder, der forstår det nu, får et forspring, som bliver svært at indhente. For AI handler ikke længere om at automatisere arbejdet. Det handler om at gentænke arbejdet – og i sidste ende om at gentænke, hvad ledelse overhovedet er.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
