Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Breaking! Peter Gram, den hædersmand, reddede https://ViBrugerIkke.dk sidste år - tak.
Så blev det fredag, solen skinner igen og efter et par dage med et vejr, der fik doomerne til at forudsige, at der kommer en fimbulvinter, er det da også velkomment.
Først og fremmst - I kan tage det helt roligt: Jeg deltager IKKE i julefrokosten på jobbet i år - det er nemlig i dag, fredag, og vi er i stedet taget med den fantastiske familien Heyn til Fjerritslev, hvor Carsten Berthelsen holder Vinter- og Juleølsmagning i morgen hos René’s Vin og Grønttorv. Bare til jeres inspiration.
Og hvis I ikke gider øl, så var dagen i går den traditionelle dag (tredje torsdag i november), hvor den nærmest udrikkelige Beaujolai Nuveau frigives. En slags J-dag for tynd vin, som det er blevet sagt.
Det var master blenderen Georges Duboeuf, der fandt på at popularisere det, så man først så racerkørere hente det nede i distrikterne og derpå køre det så hurtigt som muligt til Paris’ fancy caféer.
Senere blev det Thorkild Thyrring, der drønede dem fra distrikterne til Gråbrødre Torv i Indre By på rekordtid. Åh ja. Det var tider.
Nogle betragter Mr. Duboeuf som en helt, andre anser ham for at have ødelagt hele Beaujolais-brandet. Sådan er det med marketing.
Programmet
I dag indleder vi med to reklamer for mit PS (om HR, af alle emner) og mit PPS (om solens magt). Så følger “DDoS-beskyttelse: Just Do It”...
Så tager vi fat på de virkeligt tunge og trælse emner:
1) En kort valganalyse (just kidding).
2) Den store, nordiske krig om open source og digital selvstændighed. Nu med en ny spiller.
3) Togdrifterne (ordet “drift” skal her udtales og forstås på engelsk) - Jul, Det’ Cool.
4) Gode nyheder.
Reklame 1: Inhuman Resources
Mit PS er et sammendrag af en artikel fra The Economist i sidste/forrige uge, der havde titlen: “How HR took over the world (Rise of the people people)”.
Fun Fact: Da jeg i sin tid (det er MANGE år siden) skrev en klumme om HR, hvor jeg påpegede, at det var smart at sætte ordene “human” og "ressource" sammen (det var en McKinsey-idé fra 1960’erne), men at ingen vel var i tvivl om, at for HR-afdelingen handlede det altid om det sidste, så endte den faktisk i papirudgaven med at hænge i Station 1’s kantine i et stykke tid. Ikke alle politifolk var lige tilfredse med deres HR-folk…
Nå, men antallet af HR-folk er fordoblet i de store bikse fra 2014 til 2024.
Men måske - måske - kan min nye biks mogens.ai og andre gøre noget ved det.
Læs blot dette afsnit fra artiklen - og forstå min entusiasme for AI:
“Kunstig intelligens kan blive et andet problem. Selvom teknologien vil forstyrre mange kontorjobs, synes HR at være særligt sårbart. Virksomheder bruger allerede chatbots til at besvare medarbejderspørgsmål og algoritmer til hurtigt at gennemgå bunker af CV’er. En nylig undersøgelse fra konsulenthuset McKinsey spurgte virksomheder, hvordan AI påvirker antallet af ansatte i forskellige kontorfunktioner. Virksomhederne var mere tilbøjelige til at sige, at de havde reduceret HR-stillinger end nogen anden funktion.”
Nå, I kan fornøje jer med det i PS’et.
Reklame 2: Oven over al ting…
Mit PPS handler om solen. Tak til Morten Egan for at finde den YouTube-video, der i sin tid inspirerede ham til at lave en Miracle-video, hvor han redegjorde for, hvorfor solenergi er det eneste logiske at satse på.
Videoen finder I her.
Jeg lavede mit sædvanlige trick, når en video er meget lang, nemlig at få et sammendrag af den lavet på cirka fem sekunder:
Kopiere linket ind i kome.ai/tools/youtube-transcript-generator, kopiere den transskriberede tekst og så videre ind i ChatGPT, hvor jeg skriver “tl;dr: “ og trykker ctrl/v.
ChatGPT kom med et fint, kort (med fyldestgørende) resume, som jeg som sagt har vedlagt i mit PPS. Men I kan godt lige få dens sidste sætning i resuméet:
“Menneskeheden har energi nok, men ikke tid nok — vi skal skifte til solenergi nu, ellers ændrer vi klimaet i 3.000 år.”
DDoS-beskyttelse: Just Do It
Den gode Leif Jensen rammer emnet om DDoS-beskyttelse lige på sømhovedet i dette LinkedIn-indlæg. Informativt og klart.
Alle kan gøre det, for at sige det rent ud. Til gengæld er det hverken svært eller dyrt. Men det danske sløvsind på cyber-området fornægter sig ikke.
Nyd samtidig kommentarerne fra de tunge drenge under Leifs gode analyse og forklaring. Virkelig værd at læse.
Sonja: Hvornår får vi e-valg?
Hovsa, så fandt man nogle C-stemmer i S-bunken oppe i Helsingør.
Så Sonja spurgte mig: “Hvornår får vi elektroniske afstemninger herhjemme?”
Og det er jo problemet med stærkt distribuerede, manuelle procedurer og late-night aktiviteter: Det er svært at undgå fejl. Ønsker vi virkelig, at noget så vigtigt foregår på de timer af døgnet, hvor folks opmærksomhed er lavest? Ja, åbenbart.
Men at nævne e-valg, som de uden problemer har brugt i for eksempel Estland i mange år, er det samme som at nævne atomkraft, closed source, AI…
Modstanderne ringer øjeblikkeligt til 1970’erne og ifører sig islandske sweatere, fløjlsbukser, ekstremt lange halstørklæder og Kreidler-knallerter (det sidste passer ikke - de kørte nok snarere Puch Maxi).
De er altid klar med den næste begrundelse, så snart du har dokumenteret, at de har sagt noget sludder. I debatten om atomkraft er det således:
- “Det er farligt! Vi dør!” Nej.
- “Affaldet! Vi dør!” Nej.
- “Sol & vind kan alt!” Det er ikke nok.
- Det tager for lang tid at bygge”. Ligesom andre ting.
- “Det bliver for dyrt!” Nej.
- “Der er ikke flertal for det!” - se ovenfor.
Det samme mønster ses med e-valg. Så det kan man ikke indføre i Danmark, Sonja.
Det handler om følelser, overtro, gamle fejl-opfattelser, osv. Så nej, Sonja. Bare nej.
Den store, nordiske åbne krig, del 2 og 3
Den gode Morten Kjærsgaard har svaret på mit svar til hans svar på min provokation om open source, selvstændighed i cyber og andet.
Vi har talt om ølsmagninger, kommunisme og fygende våd sne, og vi har aftalt, at det næste, store slag (læs: ølsmagning) skal stå et sted i nærheden af Fælleden, da vi begge bor på Amager.
Jeg glæder mig til mødet. Måske kan vi så tage en sneboldkamp på Fælleden om nogen tid. Helst med våd sne. Tør sne er bare ikke det samme.
MEN! Bedst som jeg troede, at min højre flanke var dækket nogenlunde af, kom der en nålestiksoperation fra venstre, og jeg måtte derfor i hast love at holde et øl-pow-wow med Sten Vesterli på Ølbaren i Elmegade (de lokale har altid bare kaldt den Elm Street).
Han skrev nemlig: “Tak for dine gode indlæg om hvorfor open source ikke er kommet nogen vegne. Jeg er helt overbevist om at NU sker det snart…”
Når en gut som Sten skriver sådan, så smider man ølbrikken og kommer afsted på el-cyklen. Med hjelm.
Der vil komme referater af møderne. Hvis jeg overlever. De vil være skrevet af en Big Ass Tech AI - formentlig før mødet.
Mulige debatemner:
1) Forsyningssikkerhed? Hvem har ansvaret for det?
2) Cyber- og kode-sikkerhed? Hvem har ansvaret? Hvem sikkerhedsgodkender udviklerne?
3) Skal man kunne kode for at holde en open source-stack i luften i sin biks?
4) Hvorfor droppes det af danske regioner og tyske delstater?
5) Er det lige så godt som Big Tech?
6) Hænger det sammen, eller er det som en verdenskongres for anarkister?
7) Får det sit store gennembrud nu?
8) Succeshistorier?
Hvis der skal indtages bare en halv jule-/vinterøl per emne, bliver det sjovt.
Togdrifterne
Men vi er også nødt til at tale om tog, for nu er den første rim jo kommet på skinnerne. Vi starter med et par citater, som alle danskere forhåbentligt kan udenad:
“Næst efter togdriften er seksualdriften den vanskeligste at styre”
Måske Storm P
"Det' vinter, man forventer vel lidt kulde og sne/
Men det' da klart, at en sådan sag må komme bag på DSB/
"Intet vrøvl", har de forsvoret; det' de helt sikre på/
Men ved den første rim på sporet går møllen i stå..."
MC Einar
Fun Fact: Sætningen “Lille Øyvind på fem år er blevet væk fra sin mor…” var et stik til forsangeren i Rockers By Choice, der blev så stiktosset, at han truede Einar og Peyk med bank.
Jeg tog selv en tur med S-toget!
Jeg besøgte jo, som jeg skrev sidst, Mads oppe i Brede for at smage dyre og fremragende vine i fredags, og her er to sætninger fra mine togture til og fra Brede (S-tog til Jægersborg og så med grisen til Brede):
Udturen: “Bane Danmark har besluttet, at dette tog ikke standser mellem Lyngby og Hillerød”
Hjemturen: “Bemærk, at dette tog alligevel ikke går til Køge, men til Høje Taastrup”
Heldigvis blev sætningerne kun sagt på dansk, så det var ikke alle, der forstod det. Vore udenlandske venner har så fået en lille bonus-tur ud af det.
Og så var der jo nogle venners bryllupsrejse-togtur til Rom… med dejligt sovetog fra Hamborg, der så bliver aflyst, mens de er på vej med tog til Hamborg. Og der gik ikke andre.
Koordinering af jernbanedrift er en ting,som vi bare ikke kan i Europa, og vi ikke-mestrede det allerede mange år før EU, så dem kan vi ikke engang skyde skylden på denne gang. Helt tilbage i Mussolinis 1930’ere var det et emne.
At køre med flere rettidige tog, der passer sammen, er lidt det samme, som når man har fået god og øjeblikkelig hjælp på et hospital af én, der ved noget, uden en masse ventetid - det er noget, man fortæller ved det næste middagsselskab til sin borddame/-herre.
Og så var der jo manden i mandags, der var på sporet (!) tidligt mandag morgen ved Hovedbanen - og hurtigt blev afsporet (!) af Politiet.
Men helt frem til klokken 13:00 var der folk, der hørte i deres (naturligvis forsinkede) S- og regional-tog, at årsagen til deres forsinkelse var den episode, der skete ved seks-syv tiden om morgenen ved hovedbanen (og som var løst få minutter senere).
Måske har DSB indført Dagens Undskyldning som et forsøg?
Og så er der kapaciteten. Det er åndssvagt få mennesker, der kan være med vore tog ad gangen, de skal op og ned af stejle trapper i IC’erne, hvilket tager meget lang tid og bare er dumt, hvis man har kuffert/cykel/barnevogn/børn med, og der er meget få spor at køre på,
Hele designet er én stor samling SPOF’er (Single Points Of Failure) med et uforandret design og en uforandret tankegang fra cirka 1850’erne.
Man kunne bygge togene højere. Man kunne begynde forfra med en sporbredde på fire meter.
Men det er svært at lave en masse bi-spor, så man lige kan tage en de-tour, hvis et skinnestykke ikke fungerer, eller der er faldet efterårsblade på dem. Husk at være søde mod de kollegaer, som I har, der pendler fra Odense til København eller omvendt, når de endelig når frem.
Og så ER der jo signalprogrammet. Selv et atomkraftværk ville være meget nemmere at få lavet færdigt.
Jeg vil slutte med en ret morsom historie fra tidligere på året:
Jeg stod på Svebølle station og skulle mod København. Man står på den perron, der er overdækket, og venter.
Toget mod Kalundborg kører ind i Spor 1, hvorpå toget mod København ankommer i Spor 2 - men man kan ikke komme derover, for man skal gå henover Spor 1, og dér holder et tog.
Så står man dér, og toget mod København afgår planmæssigt. Der var heller ikke så mange passagerer, der skulle stige på, så den tid sparede de.
Der var intet på stationen, der fortalte, at man burde fortrække til den uoverdækkede Perron 2 i god tid - de lokale lærer det vel hurtigt på den hårde måde.
Tre Gode nyheder:
Første gode nyhed: Alzheimer's solved?
Ugens mest interessante podcast var fra Politiken. Det kunne se ud som om, at man har forstået Alzheimers nu.
Det kan meget vel være forårsaget af mangel på lithium.
I de egne af Danmark, hvor der er ret meget lithium i vandet, er der meget færre, der får Alzheimers, og omvendt, og manio-depressive (bi-polare) personer, der får masser af lithium, får næsten aldrig Alzheimers.
Det kan købes som kosttilskud i fem,-grams piller, som højst sandsynligt er den daglige mængde, der skal til. Eller man kan drikke bestemte typer kildevand på flaske. Lang historie, men meget interessant.
AI-tip! Som altid kan man kopiere transskriptionen lige under podcasten og putte den ind i ChatGPT med et TL;DR foran. Så har man sit resume af en lang podcast på få sekunder.
Eller oprette en notebook med teksten i Google NotebookLM og lave en kritisk podcast baseret på teksten. Så kan man få en kritisk gennemgang af indholdet mens man cykler afsted om morgenen mod storrummet og de evige møder.
Anden gode nyhed: Geothermal to the rescue
Kig lige her og nyd specielt illustrationerne, og her for en oversigt.
Texanere er ved at udvinde varme og strøm fra jordens indre på en virkelig stor skala og med de vildeste teknikker. Det er vildt. De borer gennem ting, der aldrig før har kunnet gennembores, og de kommer meget langt ned. Det er helt vildt.
Og i Texas har de sørget for, at jorden under din jord (du læste rigtigt) hele vejen til jordens kerne tilhører dig.
Det gør den jo ikke i Danmark. Efter en bestemt dybde tilhører den staten.
Så du må ikke bare lave en lodret boring på din egen grund for at hente varme fra jordens indre, men du må gerne lægge jordvarmerør ud i lav dybde i lange baner efter at have gravet hele din græsplæne op og lagt en masse rør.
Hvis du måtte bore skråt ned til 30 meters dybde, kunne du gøre dit hus selvforsynende og behøvede stort set ikke grave noget op. Sjovt, ikke?
Men Texas, Island og Indonesien har fart på med det her. Citat: "Geotermisk energi er ikke det oversete stedbarn i den vedvarende energifamilie — det er den rygende lækre trofæhustru for olie- og gasindustrien."
Tredje gode nyhed: 3, 3, 3
Min AI-helt Ethan Mollick har skrevet om rejsen på 3 år fra GPT3 til Gemini 3 her. Det er helt, helt vildt.
Jeg har testet Gemini 3 (betalingsversionen) lidt i de sidste par dage. Bare glæd jer. Og check også den nye Deep Research-mulighed i Google NotebookLM.
Den sjove nyhed: 140.000 kroner per GB
Nå, men det fede ved nødvendig og tvungen, digital infrastruktur er jo, at kunderne skal betale nok! Til almindelig orientering koster en GB sådan cirka gratis nu om dage.
Det var dét! Nu er der kun tilbage at sige: Skriv, hvis I tror på open source og digital suverænitet og har nogle gode argumenter imod mig og mine (argumenter). Så kan jeg være bedre forberedt før møderne med Sten Vesterli og Morten Kjærsgaard. Alt har interesse. Skriv gerne på mogensxy@gmail.com og må jeres ølgud i øvrigt være med jer.
PS: Inhuman Resources?
En kilde, jeg talte med for nylig, kaldte det “inhuman resources” på grund af, som han så det, dets tankeløse efterlevelse af “woke”-principper.
En anden beskrev HR-medarbejdere som “håndhævere” af meningsløse regler.
Selv HR’s fortalere kan virke mistænkelige.
Da jeg spurgte en lektor på en handelshøjskole, der forsker i faget, om HR-afdelingen på hans universitet var vokset i de senere år, rynkede han panden og sagde: “Ja, det er de helt sikkert.”
Det er ikke kun universiteter, der har oplevet en HR-boom.
I denne uge skrev jeg om, hvordan faget er vokset i både størrelse og status på tværs af erhvervslivet. Mellem 2014 og 2024 steg antallet af HR-medarbejdere i USA med 64 procent til 1,3 millioner personer.
Den samlede beskæftigelse steg i samme periode kun med 14 procent.
En lignende tendens kan ses i Australien, Storbritannien og Tyskland.
Flere virksomheder – herunder bilproducenten General Motors og luksusmodehuset Chanel – ledes nu af tidligere HR-guruer.
Og en undersøgelse af Nick Bloom og Mert Akan fra Stanford University viser, at den samlede lønkompensation for HR-direktører (CHRO’er) er ved at indhente den for andre topledere.
En faktor er, at flere virksomheder har erkendt betydningen af talent. En global mangel på arbejdskraft inden for alt fra kunstig intelligens til kommerciel luftfart har forstærket tendensen.
En anden årsag er, at arbejdspladsen er blevet mere kompleks.
Covid-19-pandemien tvang HR-afdelinger til at håndtere fjernarbejde og samtidig overvåge medarbejdernes trivsel.
Derefter fulgte debatter om krav om fysisk fremmøde. Fremkomsten af initiativer for diversitet, lighed og inklusion (DEI) gav HR endnu mere at se til – fra håndtering af mikroaggressioner til installation af kønsneutrale toiletter.
Et stigende virvar af bureaukrati har også øget HR’s arbejdsbyrde. Amerikanske delstater vedtager flere regler om sygeorlov og mindsteløn, mens medarbejdere virker mere bevidste om deres rettigheder og mere villige til at indgive klager.
Anklager om diskrimination eller chikane steg fra 6 per 1.000 medarbejdere i 2021 til 15 sidste år. Spørgsmål om neurodiversitet på arbejdspladsen er den seneste kampplads.
Virksomhedsfyringer er stigende, og nogle virksomheder – som Amazon – afskediger HR-medarbejdere. I hvert fald i USA er begejstringen for DEI aftaget.
Kunstig intelligens kan blive et andet problem. Selvom teknologien vil forstyrre mange kontorjobs, synes HR at være særligt sårbart.
Virksomheder bruger allerede chatbots til at besvare medarbejderspørgsmål og algoritmer til hurtigt at gennemgå bunker af CV’er.
En nylig undersøgelse fra konsulenthuset McKinsey spurgte virksomheder, hvordan AI påvirker antallet af ansatte i forskellige kontorfunktioner. Virksomhederne var mere tilbøjelige til at sige, at de havde reduceret HR-stillinger end nogen anden funktion.
Faktum: Blandt virksomheder inden for professionelle serviceydelser og teknologisektoren i USA er antallet af HR-medarbejdere mere end fordoblet mellem 2014 og 2024.
PPS: Solenergi, baby, solenergi
Recap: YouTube-videoen ligger her.
Jeg kopierede transskriptionen ved hjælpe af kome.ai og puttede hele den lange tekst ind i ChatGPT og skrev “TL;DR
Kort fortalt: Foredraget af Nate Lewis handler om energiens fremtid og menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede – hvordan vi skal skaffe nok energi uden at ødelægge klimaet.
Hovedpointer
1) Energi er fundamentalt for alt — uddannelse, sundhed, økonomisk udvikling og fred afhænger alle af energi.
2) Verdens forbrug: Vi bruger omkring 14 terawatt (TW) energi i dag; 85 procent kommer fra fossile brændsler.
2) Problemet er ikke mangel på fossile brændsler, men at vi ikke kan afbrænde dem uden at ødelægge klimaet. Der er rigeligt kul, olie og gas til hundreder af år. Men forbrændingen frigiver CO₂, som bliver i atmosfæren i tusindvis af år.
KlimakonsekvenserC
1) CO₂-koncentrationen er steget fra 280 ppm (førindustrielt niveau) til over 380 ppm og vil nå over 550 ppm i vores levetid, hvis vi fortsætter som nu.
2) Det kan udløse smeltende is, stigende havniveauer, forsuring af oceaner og potentielt irreversible kædereaktioner (for eksempel frigivelse af metan fra tundraen).
Udfordringen i tal
1) For at stabilisere CO₂-niveauerne skal verden tilføje 10–15 TW kulstoffri energi inden 2050.
2) Det svarer til at bygge ét atomkraftværk hver anden dag i 50 år eller én million solpaneler hver eneste dag i 50 år.
Mulige løsninger
- Kerneenergi – den eneste teknologisk modne, CO₂-frie løsning i stor skala.
Men: begrænset uran, affald, sikkerhed og spredningsrisici.
2) Kul med CO₂-lagring – teoretisk muligt, men enormt dyrt og risikabelt; Vi ved ikke, om CO₂ bliver nede.
3) Vedvarende energi? Vandkraft er næsten udnyttet, vind er godt, men ikke skalerbart nok alene. Biobrændsel har for lav effektivitet (planter omdanner sollys meget dårligt). Så solenergi er den eneste realistiske energikilde, der kan dække behovet.
4) Solen leverer 120.000 TW til jorden — langt mere end vi har brug for. Udfordringen: Pris og energilagring (solen går jo ned hver nat).
Energilagring og effektivitet
Der findes ingen billig, effektiv måde at lagre elektricitet i stor skala. Derfor skal solenergi kobles med kemisk lagring – for eksempel at omdanne sollys direkte til brændstoffer (kunstig fotosyntese).
Budskabet
Vi skal handle nu, ikke om 40 år. Vi kan ikke forlade os på, at markedet eller regeringerne løser det alene – forskning og investeringer i ny energi skal mangedobles.
"Stenalderen sluttede ikke, fordi vi løb tør for sten.” Energitiden vil heller ikke slutte, fordi vi løber tør for olie – men fordi vi finder noget bedre.
Tre nøgleord at huske
1) Stenalderen – vi stopper ikke med fossile brændsler, fordi de slipper op, men fordi vi må.
2) 3.000 år – CO₂ bliver i atmosfæren så længe.
3) Willie Sutton: “Vi skal “gå derhen, hvor energien er”: Solen”.
Menneskeheden har energi nok, men ikke tid nok — vi skal skifte til solenergi nu, ellers ændrer vi klimaet i 3.000 år.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
