Microsoft-ekspert: Du kan få det første kig på Windows 9 til september

Microsoft arbejder hårdt på afløseren til Windows 8, og den første testversion er allerede på vej.

Artikel top billede

Windows 9 er på vej til september, lyder rygterne. Sådan kan udgaven måske komme til at se ud.

Første version af Microsofts næste styresystem er klar i en technology preview-version i slutningen af september eller starten af oktober.

Det skriver Microsoft-analytiker Mary Jo Foley på sin blog på ZDNet, hvorfra hun følger virksomheden tæt.

Oplysningerne har hun fra flere forskellige kilder, der dog ønsker at være anonyme.

Treshold er den næste større opdatering af Windows, der dog forventes at blive døbt Windows 9, når den frigives som et færdigt produkt i foråret 2015.

Udgaven ventes at blive forsynet med en hel stribe nye funktioner, der blandt andet skal forbedre samspillet mellem mus, tastatur og den berøringsfølsomme brugerflade, der blev introduceret i Windows 8, og som har været udskældt for at være en knap så hensigtsmæssig sammenblanding af touch og traditionel styring af brugerfladen.

Faktisk vil Windows 9 kunne slå al touch-interface fra, hvis systemet vurderer, at du sidder ved en stationær computer.

En justering, som Microsoft allerede har taget fat på med opdateringen, der bringer styresystemet op på version 8.1.

Passer til maskinens hardware

Samtidig vil Microsoft ifølge ZDNet fortsætte Windows 8.1-linjen med at tilpasse sit styresystem til brugernes hardware, så det kan se ganske forskelligt ud på forskellige typer af maskiner.

Eksempelvis vil en stationær eller bærbar pc have desktoppen som sit omdrejningspunkt, mens en hybrid-computer som eksempelvis Microsofts egen Surface-maskine vil kunne skifte mellem Metro-stilen, kendt fra Windows 8, og den velkendte desktop-indstilling, hvis der er tilsluttet keyboard.

Derudover vil Startmenuen - eller rettere en 'mini start menu' - også blive introduceret til tablet-versionen af Threshold, beretter ZDNet

Et andet kendetegn ved Windows 9 bliver en sammensmeltning mellem firmaets øvrige platforme til pc'er, bærbare, tablets, smartphones og også spilkonsollen Xbox One.

Dermed opnår både Microsoft og brugerne ét samlet økosystem, hvor alle apps virker på alle enheder.

Det har Microsofts topboss, Satya Nadella, tidligere fortalt.

Mary Jo Foley har forsøgt at vriste en kommentar ud af Microsoft, men virksomheden har ikke ønsket at fortælle om planerne for det nye styresystem.

Måske gratis

Hvis man kaster et blik tilbage på Windows 8-udgivelsen, så blev der også udgivet de såkaldte "milestones", før den endelige version blev frigivet i oktober 2012 (1. august til pc-producenterne).

Det første udvikler-preview kom den 13. september 2011, mens et forbruger-preview blev lagt på nettet den 29. februar 2012.

Endnu er det stadig usikkert, om systemet får det logiske navn Windows 9, men det skulle være ganske sikkert, at Windows-fabrikkens næste styresystem skulle komme i foråret 2015.

Der har også været rygter om, at versionen ligefrem kan blive gratis.

Læs også:
Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner

Surface-eventyret har kostet Microsoft milliarder

Microsoft slår alle styresystemer sammen til ét enkelt

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job