Det begyndte med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning

Som 16-årig samlede sikkerhedseksperten Peter Kruse på computer-virus, og samlingen var i en lang periode komplet. I dag ser han regeringernes villighed til overvågning af verdens borgere som det største sikkerhedsproblem. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Mød en kollega fra it-branchen: En 16-årig jysk dreng sætter i 1987 en floppy disk i drevet til sin Amiga, men teksten, der møder ham på den farveløse skærm, kom som en overraskelse.

"No virus on boot block,"står der.

"Jeg syntes det var ret suspekt, for jeg havde aldrig bedt den om at tage stilling til, om der var virus eller ej," Fortæller Peter Kruse, der i dag er partner og chef for eCrime afdelingen i sikkerhedsfirmaet CSIS.

Han var da også blevet ramt af en boot-sektor virus, som siden spredte sig til halvdelen af hans floppy disk-samling.

Virussen kunne skrive til hukommelsen og på den måde kopiere sig selv videre til den næste floppy, der blev sat i drevet.

"Det var en af de første boot sektor-virus, og der var bare tale om en drille-virus, men den episode åbnede mine øjne for, at der var mere end venlig kommunikation på nettet. Og jeg blev faktisk grebet af spændingen," fortæller han.

Min mor troede jeg var tosset

Han blev faktisk så grebet af den, at han begyndte at samle på computervirus-kode.

"Jeg samlede på frimærker og spillede fodbold som alle andre teenagere. Men jeg samlede også på viruskode, hvilket nok ikke var helt normalt for en 16-årig knægt."

Faktisk var hans samling i de tidlige år tæt på komplet. Han havde hundredevis af virus-eksempler liggende i sit floppy-arkiv.

"Det var mere enkelt dengang. Man kunne egentlig bare pille den ondsindede kode ud af hukommelsen, smide koden ind i en editor og finde frem til virussen," fortæller han.

Den opdagelse gjorde nærmest viruskode til en besættelse for den unge knøs.

"Da min mor opdagede, at jeg samlede på virus troede hun, at jeg var tosset. Hun anede intet om it og var af den jordnære overbevisning, at virus måtte smitte til den fysiske verden. Det var det, hun kendte til, og beskriver måske meget godt, hvordan tiden var," fortæller Peter Kruse.

Spænding på hacker BBS'er

Virusstumperne blev byttet blandt interesserede via BBS'er, der står for Bulletin Board System, som kan sammenlignes med en opslagstavle på nettet.

En meget tidlig form for web-sted eller FTP-sted, der blev tilgået via et modem over telefonnettet.

I dette miljø stødte Peter Kruse blandt andet på den - i hacker-kredse - sagnomspundne Kevin Mitnick, der i dag er sikkerhedskonsulent, men også har modtaget flere domme for hacking, blandt andet for at bryde ind i Pentagons computersystem.

"Der var en enorm spænding forbundet med denne 'hemmelige' verden på nettet. Når man havde bevist, hvad man kunne, blev man lukket ind i den eksklusive kreds, hvor der blev talt åbent om, hvordan man hackede," fortæller han.

Og sikkerhedsniveauet var ganske anderledes end det, vi kender i dag.

"Det var enormt nemt at ringe rundt for at finde modemmer, der svarede tilbage, og som man kunne bruge til sine drengestreger. Der var nærmest ingen sikkerhed, og det var utrolig enkelt at bryde ind og snage."

"En anden stor ting i den periode var de såkaldte copy partys, hvor det officielle mål var at dele demoer, men som også handlede om at bytte spil og programmer. I dag ville man nok kalde den slags for piratkopiering."

Men han betegner dog denne periode som meget uskyldig og lang fra den it-kriminalitet, vi oplever i dag.

Der har været nogle paradigmeskift frem til i dag, fortæller han.

Det, som har gjort det største indtryk på manden, der har brugt hele sit drenge- og voksenliv på it-sikkerhed, har været den massive overvågning, som blandt andet whistlebloweren Edward Snowden har bragt frem i lyset.

"Jeg havde nok ikke forventet, at internettet ville vokse til det omfang, som vi ser i dag, hvor nærmest alle data er digitale."

"Men den overvågning, som er fulgt i kølvandet og kommet frem i de sidste par år, har nok overrasket mig mest. Havde du sagt til mig for fem år siden, at det var virkeligheden, så ville jeg nok have stemplet dig som meget paranoid," lyder det fra sikkerhedsmanden.

Overvågningen er skræmmende

Han er ikke overrasket over, at der er overvågning, men omfanget skræmmer selv en garvet sikkerhedsmand.

"Alle har godt vidst, at der har fundet overvågning sted før 9/11, men regeringsovervågningen er overalt, og den systematik, den finder sted med, har været en chokerende erkendelse. Det ville jeg aldrig have drømt om kunne lade sig gøre for bare få år siden," siger han og peger på den dokumentation, som Edward Snowden har fremlagt, som viser en komplet overvågning af alt fra smartphones til kablede telefoner, fiber eller e-mail.

Han peger også på politikernes villighed til at overvåge uden skepsis og uden, at det diskuteres åbent blandt borgerne, som et stort sikkerhedsproblem.

"Det fortæller noget om, hvor meget der bliver lavet korridor-aftaler på politisk niveau."

Der er dog også et nyt forretningsområde, der åbner sig i kølvandet på den nye hverdag.

"Sikre og krypterede tjenester vil blive et boomende marked. Ligeledes vil vi se tjenester, der er landebestemte, så man er sikker på, at data kun er underlagt landet egen lovgivning og ikke eksempelvis amerikansk lovgivning."

Teknologierne i skyen kommer således til at levere tjenester lokalt.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Nordhavn

SAP Excellence Day 2026

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

Per Claus Henriksen

Alcadon ApS

Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse