Atea i kæmpe omstrukturering: Ny topchef indsætter ny ledelse

Interview: Efter fire måneder på posten rykker Ateas nye direktør, Morten Felding, helt rundt på det store selskab. Omstruktureringen koster kendt direktør jobbet. Se hvad Morten Feldings plan er.

Artikel top billede

Atea Danmark skal bygges om, så selskabets organisation passer bedre til de aktuelle mål.

Sådan lyder den plan, som selskabets danske medarbejdere fredag morgen blev præsenteret for af Ateas nye danske direktør, Morten Felding, der formelt overtog tømmerne i selskabet 1. maj.

Det kan du læse mere om her: Her er Ateas nye topchef - afløser Claus Hougesen

Planerne betyder, at Atea Danmark får ny topledelse, mens en række afdelinger og funktioner i selskabet nu samles i det, der skal være mere slagkraftige organisationer med fokus på den nye virkelighed, som Atea er på vej ud i.

"Jeg har brugt de første måneder på at sætte mig grundigt ind i, hvad Atea er. Vi er jo den sindssygt lykkelige situation, at vi har vækst på både toplinie og bundlinie. Det betyder, at vi har roen til at gøre tingene rigtigt og til at overveje, om vi har den rigtige struktur til at være klar til fremtiden og om vi er på det rigtige strategiske spor," siger Morten Felding til Computerworld.

Overvejelserne munder altså nu ud i en omfattende ombygning af Atea-forretningen, der ruster sig til en fremtid, som er langt mere præget af salg af services og løsninger og mindre præget af salg af hardware og pc'er.

Læs også: ComputerViews: Derfor rydder ny Atea-boss op i butikken.

Direktør ryger ud

I Ateas topledelse er konsekvensen af de nye planer, at direktør Martin Trolle stopper i selskabet.

Til gengæld indlemmer Morten Felding en række nye direktør-titler i Ateas øverste ledelse, hvor en række nye direktører med nye ansvarsområder nu tager plads.

"Jeg har jo overvejet, om jeg har den rigtige topledelse til at føre os fremad, og her er jeg nået frem til, at Atea har behov for at styrke nogle kompetencer, så vi har mindre fokus på produkter og pris og mere fokus på løsninger og kompetencer," siger Morten Felding.

Han peger på, at det nye Atea skal være mere fokuseret på kundeapproach fremfor at være struktureret efter det, som han kalder 'historiske årsager.'

"Martin Trolle har været sindssygt dedikeret, men jeg skal jo sætte mit hold med de folk, som jeg tror passer bedst. Der var to stole før. Nu er der én. Og så må man jo tage et valg. Sådan er det," siger direktøren.

Også den hidtidige direktør for enterprise-salg i Atea, Kim Holtum Schouw, stopper i Atea som følge af omstruktureringerne, da hans hidtidige ansvar istedet lægges under den nye salgsdirektør.

Løsninger og services

Morten Felding peger på, at Atea bevæger sig i en retning, hvor det handler mindre om at sælge 'bokse,' som han siger, og mere om at sælge løsninger og services.

"Jeg har et klart mandat fra bestyrelsen. Målet er, at vi skal vokse hurtigere end markedet, og det skal ske både organisk og via opkøb. Vi skal fortsætte det spor, som Atea har været kendt for indtil for få år siden," siger Morten Felding.

Det nye mål om at lægge mere vægt på salg af services og løsninger stiller større krav til kompetencer og medarbejder-udvikling i selskabet.

Derfor indfører Atea nu for første gang en decideret HR-direktør - Morten Felding kalder det for "human capital strategic officer" - i direktionen, nemlig Anette Otto, der kommer fra en stilling som udviklingschef i Coop.

Samtidig samles alle forretningsenheder under direktør Jan Elbæk, der får ansvaret for al drift og udvikling i selskabet, herunder cloud, datacenter, network-services, kompetencer-center, mobility, pc'er og så videre.

Morten Felding udnævner desuden den hidtidige direktør for cloud og datacentre, Poul Bærentsen, til salgsdirektør for Danmark.

Han får ansvaret for en ny salgsorganisation, der kommer til at bestå af alle de kunderettede aktiviteter - inklusive et nyt bit management-hold samt Atea Finans.

Hertil kommer, at Atea for tiden leder efter en ny marketing-direktør, der også får plads i selskabets direktion.

Marketing-direktøren får ansvaret for forretningsudvikling, partnersamarbejde og lignende, der hidtil har været spredt ud i organisationen, fortæller Morten Felding.

"Marketing-direktøren skal løfte os strategisk. Det gælder om at tænke længere ud i fremtiden og have en mere langsigtet approach, når man ikke skal sælge bokse, men løsninger," siger han.

Det nuværende direktionsmedlem Søren Jensen får fremover titel af 'future business direktør.'

Det betyder, at han får ansvaret for at modne og afprøve nye koncepter indenfor eksempelvis cloud, big data og lignende sammen med udvalgte kunder og her gøre dem så 'flyvefærdige, at de kan hældes over i den etablerede forretning," fortæller Morten Felding.

Ingen fyringer på vej

Morten Felding understreger, at der ikke er fyringsrunder på vej i Atea som følge af omstruktureringerne.

"Vi flytter rundt på tingene og investerer på nogle områder, og vi forsøger at sikre, at vi arbejder struktureret med forretningsudvikling. Det er klart, at det her vil komme til at betyde ændringer for mange medarbejdere, men de tilbagemeldinger, som jeg hidtil har fået, er, at folk synes, at det er fedt, at der bliver taget fat i de store ting," siger han.

Læs også: ComputerViews: Derfor rydder ny Atea-boss op i butikken.

Annonce

Carl Ras A/S

Digital Tech Lead

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Microsoft AI Solution Architect

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse