Millionsmæk til netværksfirmaer

Mindst tre danske selskaber, som har importeret netværksudstyr til Danmark, står til at miste 10 millioner kroner, hvis ikke Højesteret omstøder en dom fra Østre Landsret, hvor elektronikproducenten Kiss netop har tabt en sag om to millioner kroner. Skatteekspert kalder situationen "grotesk".

EU har opkrævet for meget told på netværksprodukter, som blev importeret midt i 1990'erne, men ikke alle de firmaer, som betalte for meget, kan få deres penge tilbage.

Det er den umiddelbare konsekvens af en dom fra Østre Landsret, som netop er gået elektronikproducenten Kiss Technology fra Hørsholm imod.

Hvis ikke Højesteret omstøder dommen, må Kiss Technology vinke farvel til 2,1 millioner kroner, som selskabet har betalt for meget i told, selv om EF-domstolen har fastslået, at det var ulovligt at opkræve tolden.

Mister ti millioner kroner

Partner Flemming Lind Johansen fra revisionsvirksomheden KPMG's skatteafdeling kender til to andre sager, hvoraf han selv fører den ene.

I alt vurderer han, at tre virksomheder står til at miste 10 millioner kroner, hvis dommen fra Østre Landsret bliver endelige udslagsgivende.

De fleste af de danske selskaber, som var involveret, har dog fået deres penge tilbage, og af samme grund betegner Flemming Lind Johansen myndighedernes behandling af sagen som "vilkårlig".

Helt tilbage i 1996 begyndte de danske selskaber, som dengang importerede blandt andet netkort, routere og switsche at sætte spørgsmålstegn ved et rimelige i EU's toldsatser.

EU lagde netværksudstyr i samme kategori som telefoniudstyr og pålagde det derfor samme toldsats, 7,5 procent.

Men den gik ikke. Både importørerne og USA brokkede sig, og EU tabte først sagen i verdenshandelsorganisationen WTO og siden ved sin egen domstol. Den rigtige toldsats er 3,8 procent, blev det slået fast.

Danske virksomheder betalte 100 mio. for meget

Dermed skulle man tro, at EU, som scorede pengene i egen kasse, straks ville betale tolden tilbage til de firmaer, som var blevet ramt. Men sådan gik det langt fra. I stedet har selskaberne selv måttet rejse deres krav over for myndighederne, hvor det herhjemme er Toldskat.

Brancheorganisationen Forbrugerelektronik har tidligere skønnet, at danske virksomheder har betalt 100 millioner kroner for meget i told på netværksudstyr. På EU-plan drejer det sig ifølge Flemming Lind Johansen om milliarder af kroner.

De fleste danske virksomheder har dog fået deres penge igen, men Toldskat vil ikke betale til Kiss og de øvrige to virksomheder, fordi kravene er forældede.

Forældelsesfristen er tre år, og da EU-dommen først faldt i 2001, er alle krav, der stammer fra før 1998, forældede, konkluderer Toldskat og Østre Landsret.

Sagerne ikke behandlet ens

Mange firmaer fik dog først opkrævningen på ekstra-tolden i 1998, og de har derfor fået deres penge tilbage.

Men de danske skattemyndighederne behandlede ikke sagen ens. Kiss og de to øvrige selskaber modtog opkrævninger helt tilbage i 1996, og så er deres krav forældede.

Selv om de handler om samme varer, importeret i samme periode - og toldsatsen er den samme ulovligt opkrævede. Og selv om Kiss gjorde indsigelse mod toldsatsen tilbage i 1996.

- Det er en fuldstændig grotesk og urimelig situation, siger Flemming Lind Johansen fra KPMG.

Han skønner, at nogle af netværksfirmaerne, som tidligere var involveret i sagen, har drejet nøglen om og derfor aldrig har fået pengene igen.

Ifølge Flemming Lind Johansen har Kiss Technology gode chancer for at vinde en eventuel sag ved Højesteret.

Læses lige nu

    Annonce

    Collectia A/S

    Cyber Security Engineer

    Københavnsområdet

    Gyldendal A/S

    Erfaren udvikler med AI-fokus

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

    I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank