Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Topleder i det amerikanske justitsministerium hævder, at moderne krypteringsteknologier gør livet sværere for politiet, hvilket kan koste et barn livet en dag.

Artikel top billede

Foto: Lars Jacobsen. (Foto: Lars Jacobsen)

Vicedirektør i det amerikanske justitsministerium, James Cole, frygter, at nye krypteringsteknologier i smartphones som en iPhone på længere sigt vil være årsag til, at et barn vil miste livet.

Det budskab leverede han i sidste måned på et lukket møde til blandt andre ledere hos mobilfabrikanten Apple.

Forklaringen bag udsagnet er, at han hævder, at hvis politiet ikke kan gennemsøge en mistænkt persons telefon, kan det føre til alskens tragedier - herunder at et barn en dag vil dø.

Det skriver The Wall Street Journal. 

Det tænkte eksempel

I følge avisen kom James Cole ikke med konkrete eksempler på, at børn kan dø på grund af krypteringen.

Et tænkt eksempel kunne være, at en person har kidnappet et barn. Ved at kigge i den mistænktes telefon, vil politiet kunne lokalisere og redde barnet fra eksempelvis sultedøden.   

At det amerikanske justitsministerium opstiller skrækscenarier med døde børn på et møde om kryptering, fik Apples deltagende ledere til at kalde udsagnet for provokerende. 

Apple-cheferne nævnte samtidig, at informationer om teledata kan hentes andre steder - eksempelvis hos teleselskaberne. 

Det er desuden ikke første gang, at amerikanske myndigheder har været ude og advare om, at krypteringen kan blokere for opklaring af forbrydelser, og at kryptering kan koste børn livet.

Det amerikanske føderale politi, FBI, har tidligere været ude med lignende udsagn om, at børn kan dø som følge af krypteringspolitiken.

Kan ikke udlevere oplysninger

It-selskaber som Apple har i de seneste år oven på afsløringen af de heftige NSA-overvågninger arbejdet på at udvikle krypteringsteknologier, hvor krypteringsnøglen er ude af deres hænder.

For Apples vedkommende er det konkret sket med selskabets seneste iOS 8-opdatering.

Det vil med andre ord sige, at hvis politiet beder Apple om en krypteringsnøgle til at låse op for kommunikationen, se billeder og kontaktlister på en telefonen, kan Apple ikke gøre andet end at slå ud med armene.

Dermed kan it-selskaberne fortælle deres kunder, at it-giganterne altså ikke medvirker til den intense overvågning fra den amerikanske regerings side, som whistlebloweren Edward Snowden har løftet sløret for.

Også Google har med sin seneste Android-version, Lollipop, også arbejdet på at kryptere al indholdet på telefonen.

Læs også:

Android og iOS-kryptering får politiets alarmklokker til at ringe

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank